Sagen om den aflyste fusion mellem Telia og Telenor blev en af 1999's helt store erhvervsmæssige skandaler. Da fusionen efter flere måneders tovtrækkeri endelig blev formelt godkendt af EU-kommissionen, gik der på grotesk vis ikke lang tid før parterne selv bekræftede, hvad de fleste allerede havde vidst gennem lang tid; kemien mellem svenske Telia og norske Telenor var ganske enkelt ikke til stede. Hvad EU-kommissionen i øvrigt siger til at have anvendt enorme ressourcer på at undersøge og vurdere fusionsvilkårene, er et af de ubesvarede spørgsmål, som stadig blæser i vinden.

Som følge af politisk uenighed om stort alle fusionsaftalens enkeltheder - kulminerende med et skænderi for åbent tæppe om hjemstedet for mobiltelefon hovedkvarteret - blev fusionen tilbagekaldt kort før jul.

En af præmisserne for EU-kommissionens godkendelse af fusionen var, at parterne blev pålagt at frasælge deres kabel-TV net for derved at undgå, at det nye selskab ikke blev for dominerende på markedet for bredbånd og Internettrafik. Afblæsningen af fusionen efterlader nu både Telia og Telenor i en ny situation, hvor de ikke nødvendigvis er tvunget til at sælge ud af deres kabel-TV net. Den situation ser de to selskaber ud til at håndtere forskelligt.

For Telia's vedkommende er det foreløbigt planen at fastholde en gennemførelse af salget. Den eneste ændring er at Telia ikke længere har en tidsfrist hængende over sig, og derfor har besluttet at stække tiden lidt for så at kalkulere med en lidt højere salgspris. Den eneste deadline er nu, at salget skal være afsluttet inden Telia forventeligt til efteråret - eller senest til næste vinter - gennemfører en børsnotering af det i dag statskontrollerede teleselskab. Den endelige tidsramme og de nærmere planer for en sådan gennemførelse menes med sikkerhed at blive afsløret, når Telia i slutningen af februar fremlægger sit årsregnskab.

Indtil videre er det kun kommet frem, at Telia i fremtiden specifikt vil satse på det internationale mobiltelefonmarked samt at styrke sin position på Internetområdet.

I modsætning til Telia har Telenor foreløbigt erklæret at man ikke ønsker at gennemføre de oprindelige planer om at sælge sit kabel-TV net i regi af datterselskabet Telenor Avidi. Telenor er dog senest kommet under pres fra Norges største kabelnet - UPC Norge og tidligere kendt under navnet Janco - som mener at Telenor stadig er forpligtet til at sælge sit kabelnet. UPC Norge er af den opfattelse, at Telenor ved både at eje et landsdækkende kabelnet og en landsdækkende teleinfrastruktur sætter en barriere op for den frie konkurrence på telemarkedet. Bliver en sådan diskussion ophøjet til politik, kan Telenor ende med at sælge sit kabelnet, hvis den rigtige pris bliver budt vel og mærke.

Ligesom Telia har Telenor i kølvandet på fusionsopløsningen været på banen for at forklare sig. Og det er i den forbindelse interessant, at Telenor ligeledes har understreget mobiltelefonmarkedet og Internetområdet som de primære fokuspunkter i de kommende års vækststrategi. Således synes den egentlige årsag til de to parters uenighed endnu en gang antydet.

I øvrigt er hverken satellit-TV eller kabel-TV blevet nævnt som fokusområder for Telenor i forbindelse med den seneste udmelding om fremtidens strategi. Det kan betyde at man på sigt ønsker at trække sig lidt tilbage indenfor TV-området. Ikke blot indenfor kabel-TV, men måske også på det særdeles investeringstunge marked for satellit- og digital-TV, hvor Telenor bl.a. er medejer af den digitale platform Canal Digital.

En ting kan siges med sikkerhed: Det bliver efter al sandsynlighed et spændende forår på det nordiske kabel- og satellit-TV marked.