Danske webbureauer fusionerer

MediaWatch

Navnet på det nye selskab bliver Net Bureauet Araneum, og det vil få en medarbejderstab på 80 ansatte. Målsætning er at det nye selskab skal ekspandere internationalt, og her vil det i første omgang blive vest- og østeuropa, som vil være i firmaets søgelys, hvorefter USA eventuelt kam komme ind i billedet, oplyser administrerende direktør for Araneum, Allan Jenkins, overfor Børsen.

Desuden har det nye webbureau planer om, som det første webbureau i Danmark, at lade sig notere på Københavns Fondsbørs, og derigennem skaffe kapital til at gå på opkøb blandt potentielle europæiske partnervirksomheder.

De to bureauer skiller sig ud fra en del af den øvrige internet-branche ved rent faktisk at tjene penge. Således viste regnskabet for 1999 et overskud før skat på omkring fem millioner kroner, og det tal vil i år formentlig vokse til det dobbelte.

Referencelisten tæller nogle af Danmarks største industrikoncerner, offentlige institutioner og interesseorganisationer. Heriblandt har de to selskabers siden stiftelserne i henholdsvis 1995 og 1996 løst webopgaver for blandt andre Danfoss, Novo Nordisk, Ericsson og Borealis. Mange af bureauernes kunder er i høj grad internationalt orienterede virksomheder, og det er derfor naturligt, at også Net Bureauet og Araneum etablerer sig på udenlandske markeder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også