Konkurrencestyrelsen har efter et halvt års undersøgelser netop meddelt, at en afgørelse i sagen om, hvorvidt Pengeinstitutternes Betalings Systemer (PBS) bruger deres monopolstilling til at forlange for høje Dankort-gebyrer for handel på Internettet, først vil være klar i april 2000.
Der er derfor ikke udsigt til at gebyrerne bliver lavere foreløbigt, så e-butikkerne må fortsat affinde sig med, at PBS pålægger dem et gebyr på 1,95 kroner per transaktion plus 0,15 procent af købesummen.
Gert Birnbacher, der er formand i Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), mener ifølge Berlingske Tidende, at det vil bremse e-handelen. FDIH havde indbragt sagen for Konkurrencestyrelsen sammen med Dansk Handel & Service. Ifølge FDIH og Dansk Handel & Service burde gebyrerne ligge på mellem 30-50 ører per transaktion. Til sammenligning er det gebyrfrit at hæve penge fra en terminal i en almindelig butik. Konkurrencestyrelsen vil blandt andet bruge den ekstra undersøgelsestid til at indsamle oplysninger fra udlandet, så der kan foretages en internationalt sammenligning.
Mere fra MediaWatch
Radio- og podcastplatforme håber på mere fair konkurrence med ny støttemodel
Public Service Puljen og Innovationspuljen bliver åbnet for, at der kan søges støtte til lyd - og det er et vigtigt skridt, lyder det fra en række lydproducenter. Mens Podimo ”helt sikkert” vil søge, afventer Radio ABC og Zetland de endelige støttekriterier. Egmont ser nyt forretningspotentiale i aftalen.