Forsinkede leveringer fra legetøjs-sites

MediaWatch

Leveringsproblemer har ødelagt de amerikanske forbrugeres tillid til den ellers højtrenommerede legetøjskæde Toys’R’Us. Forbrugerne var blevet lovet, at varer bestilt via kædens hjemmeside www.toysrus.com inden den 11. december nok skulle nå frem inden juleaften, og varer bestilt inden den 14. december ville blive bragt ud mod erlæggelse af en ekstra prioritetsafgift.

Men mange forbrugere måtte til deres skuffelse erfare, at kædens løfter ikke ville blive indfriet, da de kort tid før jul modtog en e-mail med besked om, at varerne først ville komme efter jul, skriver CNN.com. Herefter måtte mange i sidste øjeblik bevæge sig ud i den fysiske verden og finde erstatningsgaver til børnene.

Også i Danmark voldte levering af julegaver fra den nystartede e-butik Toycity.com problemer. Selskabets direktør Tau Steffensen har indrømmet overfor Computerworld, at mere end 125 af forsendelserne ikke nåede frem inden jul.

Direktøren undskylder fejlene med, at det har været umuligt at forudse, hvad børnene ville ønske sig i år. I øjeblikket overvejer Toycity, hvordan man til næste år kan imødekomme at problemer med levering genopstår, for eksempel ved at lave ønskesedler på nettet, så man får en bedre fornemmelse af, hvad der bliver sæsonens mest eftertragtede varer, eller ved hyppigere at opdatere siten, så udsolgte varer straks bliver fjernet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også