Fritag TV 2 for public service

MediaWatch

Til gengæld skal TV2’s regioner og licensmidler for 300 mio. kr. flyttes over til DR. TV2 skal fortsat være en selvejende institution, men på langt sigt kunne selskabsformen ændres. TV2 skal fortsætte med at være en dansk station underlagt danske reklameregler og med en bestyrelse udnævnt af kulturministeren, mener de to S-ordførere. - Vi har ikke haft lejlighed til at klare det af med Søren Hansen (Socialdemokratiets hovedmedieordfører, red.). Vores udspil er i god samklang med partiets kulturudvalg, siger Carsten Hansen til Fagpressebureauet. - Det har ikke været tilfredsstillende, som det har foregået hidtil. Man har konkurreret på kvantitet og ikke på kvalitet, og vi har ikke set tilfredsstillende aftaler mellem DR og TV2, fortsætter Carsten Hansen. Den tredie medieordfører Peder Sass, som i modsætning til de øvrige ordførere er medlem af sit partis kulturudvalg, er enig og mener, at de regionale tv- og radiostationer, som nu befinder sig henholdsvis under TV2 og DR, bør lægges sammen i fællesredaktioner under DR for at udnytte licensmidlerne bedre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også