Dell tilbyder gratis Internet-tilslutning

MediaWatch

DellNet giver ubegrænset gratis adgang til Internettet med hurtige, stabile forbindelser, gratis e-mail adresse og en hjemmeside, som brugeren selv kan tilpasse med nyheder og informationskanaler. Der skal hverken betales for tilslutning eller abonnement, kun den lokale telefontakst, når man er tilsluttet. DellNet-servicen bliver også præinstalleret på Dell's Dimension pc'er med Windows 98. For at koble sig op skal brugeren bare klikke på DellNet-ikonet, hvorefter man automatisk kommer til DellNet's hjemmeside. Udover en gratis e-mail adresse får brugerne adgang til en web-portal, der bygger på Excite's Internet-services, der bl.a. omfatter informationer, nyheder og nyttige links til europæiske sites. DellNet er resultatet af et samarbejde mellem Dell, British Telecom plc (BT) og Excite. DellNet bruger software fra BT og dets partnere og Excites søgemaskine og portal-teknologi, der gør det nemt at finde rundt på web'et. Tilbuddet kommer også til Danmark i løbet af i år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også