Roskilde Festival musik på Internettet
"De danske pladeselskabers brancheforening IFPI har indgået et samarbejde med Egmont Online om at udvikle det førende danske Internetsted omkring musik. I praksis betyder det, at IFPI's nuværende website www.Musik.org fremover også bliver en indholdskanal i www.EON.dk. Lanceringen sker 1. juli, da www.Musik.org, EON og Carlsberg A/S samarbejder om Internet live-udsendelser direkte fra Roskilde Festivalen under navnet ""Carlsberg Backstage 100% Live"". For første gang i Roskilde Festivals historie, vil der blive sendt interviews, nyheder og reportager, som kan følges på Internettet med lyd og billede. Direkte og live på nettet. Den 8 mand store redaktion vil give et blik bag kulisserne, præsentere stjernerne og livet på festival-pladsen for alle dem som ikke kan være med i Roskilde."