Den fremtrædende SF'er Steen Gade, MF, der er initiativtager til den tværpolitiske pro-EU organisation Nyt Europa, foreslår, at de internationale tv-stationer skaber en fælles EU public service tv-station. Målet er at sikre en udbygning af den demokratiske forståelse mellem forskellige grupperinger i EU-landene og en større forståelse for de paneuropæiske sammenhænge.

Den Europæiske Union skal have sin egen paneuropæiske public service tv-station. Det mener initiativtageren til den tværfaglige pro-EU organisation Nyt Europa, det fremtrædende SF-folketingsmedlem Steen Gade. Sigtet med tv-stationen er at øge den demokratiske proces i EU. Det skal ske ved at skabe forståelse for bl.a. de sammenhænge, der er mellem afgørelsen i EU og de enkelte medlemslande og deres offentligheder, mener Steen Gade. Efter hans opfattelse skal tv-stationen etableres som et joint venture af de enkelte EU-medlemslandes nationale public servicestationer - i Danmark kan DR og TV2 komme på tale - og eventuelt med finansiel støtte fra EU Kommissionen.

- Vi mener i Nyt Europa, at tv-stationen har brug for at kunne operere uafhængigt, også af EU som sådan. Derfor skal det ikke være EU Kommissionen, der skal løse opgaven. Man kan sige, at sporene skræmmer. Kommissionen har i sin kommunikationen til borgerne i EU indtil nu haft en efter nordiske forhold indoktrinerende og noget primitiv holdning, hvor det har drejet sig om at forherlige EU, bl.a. i reklamekampagner og som sponsor for underholdningsprægede tv-programmer. Man må - hvis man skal tænke i segmenter - være realistisk og indrømme, at EU-skeptikerne primært findes i vores del af Europa, altså primært i Nordeuropa, mens stort set alle sydpå tager EU som noget naturligt , siger Steen Gade i et interview med AVM.

Formålet med tv-stationen er at kunne sætte tværgående fokus på emner, der retter sig mod bestemte dele af offentligheden i de enkelte medlemslande. Der skal skabes debat om og forståelse for de paneuropæiske sammenhænge i tilknytning til beslutningsprocesserne i unionen.

TV er mediet

- Vi har ikke nogen færdig løsning til, hvorledes man etablerer en fælles public service tv-stationen i EU. Der er flere muligheder. En er, at de nationale public service tv-stationer evt. efter en entreprisemodel leverer indholdet, mens tv-stationen som sådan primært er distributør. En anden kan være, at tv-stationen etableres som en hel selvstændig enhed med egen programproduktion og eget satellitsignal. Og en tredie kan være, at man udbyder opgaven i licitation. Det er sådan set ikke det afgørende. Det væsentlige er, at der skabes et medie, som har stor gennemslagskraft. I de 15 EU-lande har stort set alle husstande tv, og derfor er det mediet. Man kan i dag ikke med andre medier nå over 100 mio. husstande med samme kommunikationseffekt. Derfor kan man da godt forestille sig, at initiaitivet følges op af en internetportal, hvor man kan diskutere videre, hente yderligere information eller afgive sine synspunkter, siger Steen Gade.

Jeg tror til gengæld ikke på, at man vil være i stand til at nå det ønskede mål ved at etablere særlige "vinduer" til EU-debat på de nationale public service tv-stationer. Eurovisioner og Nordvisioner har tradition for at være dybt kedelige og meget lidt fængende. Dette skal præges af langt mere dynamik og ønske om indsigt i sammenhænge go kvalificeret debat. Derfor skal det også handle om, at der er plads til, at man kan tilgodese grupperinger, der i de enkelte lande måske ikke er særlig store, men som i EU-sammenhænge fylder ganske meget, også seertalsmæssigt.

Steen Gade finder det ud fra betragtningen om, at ethvert samfund - også EU - har flere offentligheder, får skabt et forum, hvor f.eks. danske fiskere kan drøfte EUs kvotaordninger i Nordsøen med fiskere i Holland og i Storbritannien. Men det kan også handle om bagere, specialarbejdere, forskere, erhvervsledere, forbruger- og miljøgrupper eller de svage grupperinger.

- Vi ved fra et partipolitiske, at jo flere, der kan blande sig i debatten, desto sværere og mere diffust kan det være at holde kursen. På den anden side lever vi i et demokratisk samfund, og skal EU på denne måde have nogen mening må det være, at den enkelte kan være med til at præge helheden. I dag betragtes EU ofte som en størrelse, der griber ind i sager af national interesse. Så er holdningen hos danske politiskere ofte, at "det kan vi ikke gøre noget ved, for det er besluttet i EU". Det er jo altså ikke rigtigt, fordi danske politikere i EU har været med til beslutningen. Vi ved også, at beslutsomme befolkningsgrupper med demokratiet i hånd kan påvirke eller omstøde beslutninger i EU. Det er denne proces, vi vil fremme ved at bedre dækningen af de strømninger, der ligger forud for de beslutninger, der træffes i EU.

Det enøjede billede

Steen Gade siger, at den danske presse i de sidste år har øget dækningen af EU-sager, bl.a. ved etablering af redaktioner i Bruxelles.

- Det er sjældent, at aviser, tv og radio udnytter den unikke sitaution, at man kan give offentligheden indblik i helt parallelle diskussioner i andrer EU-lande. Der tænkes for lidt i helheder. De nationale interesser kommer i første række, og dermed kan man f.eks. i Danmark harmes over de fiskerikvoter man har fået tildelt, og over, at skotterne eller hollænderne måskehar fået bedre betingelser. Men man glemmer altså, at det er noget, EU-landene - også Danmark - har forhandlet sig frem til. Og at der i reglen er en grund til, at forhandlingsresultatet er blevet, som det er blevet. En del af modstanden mod EU skyldes, at befolkningen ikke altid får ren besked. Der er også det rent følelsesmæssige i vurderingen af, hvilket fælleskab man har med en landarbejder i Grækenland, en tysk hausfrau, en fransk vinbonde eller en engelsk bankfunktionær. Det er på dette område, at der er brug for at lære hinanden at kende, og det er tv alt andet lige bedst til.

Ud over den paneuropæiske public service tv-stationer mener Nyt Europa også, at der skal ske en aktiv udvikling af journalistikken.

- Tankegangen om deltagels i del-offentligheder på tværs af grænserne skal styrkes. Og nyhedsformidlerne skal vænne sig til i højere grad at intergrere EU-stoffet i de traditionelle stofområder som f.eks. kultur og erhvervspolitik. EU-stoffet skal væk fra udenrigssiderne og ind i resten af avisen, hvad enten den så er elektronisk eller på print., siger Steen Gade.

- For at undgå at få et over- og et under-Europa skal vi sikre, at de sociale forskelle udlignes. Vi kan i Danmark spørge os selv om, hvilken interesse vi f.eks. kan have i at støtte en grænsk vinbonde, men vi skal se sådan på det, at han på et tidspunkt bliver i stand til at købe vores produkter eller ydelser. Det handler om at få sammenhængene frem. Dermed vil vi også have en bedre platform, når EU efter planen udvides med i første omgang seks lande og over 64 mio. indbyggere, og dernæst med yderligere seks lande.

Der afsættes godt 550 mia. kr. til at hjælpe de nye medlemslande i perioden 2000 og 2006. Dermed vil en public service tv-station i EU ikke veje meget på budgettet. TV2 har et budget på godt 1,8 mia. kr. årligt, men en satellitbaseret tv-station med den planlagte koncept vil med den ny, digitale teknik kunne drives for, hvad der svarer til et par kroner pr. indbygger i EU.

Ikke noget sprogproblem

Folkene bag Nyt Europa mener, at en paneuropæisk tv-station ikke vil lide under sprogproblemer.

- Naturligvis skal vi fastholde den nationale identitet, men ved en begavet programproduktion burde det ikke være noget problem. De fleste programmer er ikke nødvendigvis direkte, og dermed kan man som tilflældet er i dag bruge undertekster eller voice-over. De fleste unge i dag taler mindst et fremmedsprog ud over deres eget, og med den paneurpæiske tv-station får man samtidig mulighed for, at andre vænner sig mere til at høre ens eget sprog. Når folk i Europa finder ud at, at andre i andre lande deler synspunkter eller problemer med dem, kan det give os den åbenthed, der en en vigtig forudsætning for demokratiet og den fri bevægelighed inden for EU.

Steen Gade siger, at "Nyt Europa er ikke for de hellige. Vi bygger på engagerede mennesker, der kan se en sag fra flere sider".

Komiteens arbejdsudvalg og organisationen stiftere er udover Steen Gade økonomiprofessor Christen Sørensen, Kirsten Jensen, medlem af Europa-Parlamentet, redaktør Anita Bay Bundegård, Højskolebladet, debatredaktør Kresten Schulz Jørgensen, sociolog Henrik Dahl, redaktør Jytte Larsen, Dansk Kvindebiografisk Leksikon, sekretariatschef Søren Keldorff og universitetsdirektør Anne Grete Holmsgaard, RUC.

DR og TV2 siger nej tak til EU-public service TV

En opgave for EBU, EuroNews eller for ARTE, mener DR-generaldriektør Chr. S. Nissen og adm. TV2-direktør Jørgen Flindt Pedersen samstemmende om Nyt Europas udspil om EU public service tv-station. TV2 vil holde sig til core business. DR peger på de store modsætningsforhold på tv-området i nord og syd samt problemet med et manglende flow..

DR og TV2/Danmark siger uafhængigt af hinanden nej tak til at blive involveret i en fælles europæisk EU-public service tv-station, som foreslået af pro-EU organisationen Nyt Europa. Generaldirektør Christian S. Nissen, Danmarks Radio, siger, at det vil kræve et meget stort kapitalunderlag, fordi en tv-station af den art i bedste fald vil skulle kalkulere med et årligt underskud på 100-200 mio. kr. over en 10-årig periode.

- Personligt ville jeg være meget skeptisk over for at gå ind i etableringen af et EU-tv som det skitserede. Jeg tror ikke på ideen om at lave en tv-station, der med ringe frekvens skal dække f.eks. landmænd, fiskere, bagere og småbørnspædagoger i alle EU-landene. Vi har erfaring for, at det er flow-tv, der trækker, altså hvor man over tid fastholder seerne.

Man har jo prøvet at ramme noget tilsvarende med ARTE, og her er seertallene som for DR2 (selv om befolkningsundelaget er over 25 gange så stort. red.). Ideen til EU-tv kan være god, men gennemførelsen er yderst kompliceret. Det bliver ikke lettere af, at så mange parter skal enes. Holdningen til, hvordan man skal lave tv, er ret forskellig i Nord- og Sydeuropa, siger Christian S. Nissen.

- Efter meget store investeringer er det lykkedes at få EuroSport, som DR også har interesser i, til at løbe rundt. På et tidspunkt vil det sikkert også lykkedes for EuroNews. men i begge tilfælde kun, fordi man har fået risikovillige private investorer med. Jeg tror, at Nyt Europa vil være bedre tjent med en satsning på internettet - eller også vente på, at de enkelte segmenter i EU får deres egne interessestationer.

Selv om adm. direktør Jørgen Flindt Pedersen, TV2, har en vis sympati for Nyt Europas udspil om en fælles europæisk public service tv-station, bliver det næppe med TV2 som aktiv medspiller. Flindt Pedersen mener, at projektet ligger ud over de opgaver, som TV2 har - også selv om tv-stationen har en public service forpligtelse - og endnu længere fra stattionens core business, der handler om at initiere en kommerciel attraktiv sendeflade.

- I den udstrækning, EU ikke dækkes af vore nyhedsprogrammer og magasiner, kan man måske betragte det som en opgave for European Broadcasting Union (EBU), EuroNews og ARTE, den tysk-franske kultur- og debatkanal, siger Flindt Pedersen.

EBU ekspanderer

EBU blev stiftet af europæiske public service stationer i 1950, oprindeligt for at løse tekniske og juridiske spørgsmål, men senere også for at gennemføre nyheds- og programudveksling. EBU, der har hovedkvarter i Geneve, fusionerede ved indgangen af 1993 med International Radio and Television Organization (OIRT) - den tidligere sammenslutning af kommunistblokkens broadcastere og omfatter nu 66 aktive medlemmer i 49 lande i Europa og i Middelhavsområdet, samt 51 tilknyttede medlemmer i 30 lande i Afrika, Amerika og i Asien.

EBUs mest kendte aktivitet er Eurovision, som har et netværk på 13 kanaler på en Eutelsat satellit, og 5.500 km fast lejede jordbaserede forbindelser. Dette netværk er platform for daglige nyheder og programudveksling - årligt 25.000 enheder af det første og 5.000 timer af et sidste. Både DR og TV2/Danmark er medlemmer af EBU.

Stærkere end BBC World

EuroNews blev introduceret i januar 1993 af et konsortium, Société Editrice de la Châine Européenne Multilingue Euronews, SECEMIE, af 18 public service stationer, nemlig France Télévision, RAI (Italien), RTVE (Spanien), CyBC (Cypern), ERT (Grækenland), SSR-SRG (Schweiz) , ERTU (Ægypten), TMC (Monaco), RTP (Portugal), YLE (Finland), ERTT (Tunesien), RTBF (Belgien) , BNT (Bulgarien), CT (Tjekkiet), PBS (Malta), RTV (Romænien), ENTV (Algeriet) og RTVSL (Slovenien). Konsortiet ejer 51% af kanalen, og de resterende 49% blev købt af det britiske Independent Television Network, ITN, i slutnigen af 1997. EuroNews, der er placeret i den franske by Lyon, er den eneste paneuropæiske nyhedstation, som samtidigt sender på mere end to sprog - for tiden sendes 20 timer om dagen på fem sprog, nemlig engelsk, fransk, tysk, spansk og italiensk.

Ifølge European Media Survey, EMS, er EuroNews den næststørste paneuropæiske nyhedsstation efter CNN, men foran BBC World, NBC, CNBC og EBN. Ifølge tv-stationens egne opgivelser kan over 90 mio. husstande i 43 lande modtage EuroNews via kabel, satellit eller jordbaseret tv . Til sammenligning kan BBC World modtages af 31 mio. husstande. Stationen, der gik over til digital sending 1. april, er kommerciel, og sælger bl.a. reklamepakken "Good Morning Europe", der bringes i tilknytning til de tidlige morgennyheder på de store, nationele kanaler i 13 lande, og samtidigt på de 30 mio. husstande, der kan modtage EuroNews via kabel eller satellit.

I Danmark kan stationen ifølge Cable & Satellite Europe modtages af 145.000 husstande (total 2,35 mio.) mod f.eks. 370.000 i Norge 1,4 mio. i Sverige, 21 mio. i Frankrig, 20 mio. i Italien, 15 mio. i Tyskland og 1,2 mio. i Storbritannien.

Association Relative à la Télévision Européenne, ARTE, er et europæisk interesseselskab, stiftet i 1991 med ARTE Deutschland TV GmbH og La Sept ARTE i Frankrig som ligeværdige partnere. ARTE samarbejder med RTBF (Belgien), SRG (Schweiz), TVE (Spanien), TVP (Polen), OFR (Østrig), RAI (Italien) og YLE (Finland). Formålet er at sende programmer med kulturelt og internationalt sigte, og de skal fremme forståelsen og tilknytningen mellem Europas befolkninger. ARTE har hjemsted i Strassbourg.