Mere konkurrence til TV 2

MediaWatch

Fra år 2000 skal den betale 20 mio. kr. til staten. TvDanmark får også mulighed for at vokse. Selskabet bag får et halvt år til at etablere flere lokal-TV-stationer rundt om i landet, hvor der er ledige frekvenser. Samtidig får DR 2 lov til at bruge de frekvenser, som TvDanmark ikke har budt på, og som netværket endnu ikke har sendt på i foråret år 2000. Det betyder i praksis, at nogle tusinde husstande om et år eller halvandet vil kunne se DR 2 med en tagantenne. Der er intet til TV 2 i aftalen. Kun mere konkurrence. - Det er vi jo vant til, kommenterer TV 2s bestyrelsesformand Jens Bilgrav-Nielsen. - Det bedste er, at der nu forhåbentlig kommer lidt ro om DR2, så Folketingets partier kan koncentrere sig om de store spørgsmål: Hvordan sikres vilkårene for public service-stationerne i Danmark, hvordan finansieres overgangen til den digitale fremtid, som politikerne har besluttet - og hvordan får vi etableret et solidt alternativ til DRs landsdækkende radiomonopol?, siger Jens Bilgrav-Nielsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også