MediaWatch

Medieforliset

Jesper Sehested Lund mener, at ministeren har været "for sent ude", og fremhæver, at "det dog i det mindste lykkedes Jytte Hilden at skabe et medieforlig". Han siger desuden, at ministeren tilsyneladende har fulgt TV2 og den ny bestyrelsesformand Jens Bilgrav Nielsens ønsker om at "det hele faldt på gulvet".

- Ministeren har hverken rakt lokalradioerne eller de lokale tv-sationer nogen hjælpende hånd. Lokalradioerne var tæt på at kunne netværke på de landsdækkende nyheder, og der var et udtalt ønske om, at de økonomisk betrængte lokale tv-stationer blev fritaget for urimelige og uretfærdige afgifter på ialt 25 mio. kr., som prisen i henhold til medieforliget fra 1996 var for at sende kommercielt, siger Jesper Sehested Lund.

Forliget faldt til jorden med et brag slut januar umiddelbart efter, at kulturministeren og de mediepolitiske ordførere fra otte af Folketingets partier skulle slutte forhandlingerne med underskrifter på en ny tillægaftale til medieforliget. Venstres Jens Rohde sagde fra, fordi han frygtede, at "det ikke bliver det potente monopolbrud i forhold til Danmarks Radio, som er nødendigt, hvis ikke vi skal cementere en udvikling, som vi dybest set er imod, nemlig en styrkelse af statsmagten". Han ville derfor ikke acceptere et forlig uden om Venstre.

Dermed piftede han tillægsaftalen, hvor partierne ellers var blevet enige om, at DR skulle have den 4. FM-kanal til P4, at DRs monopol på landsradio blev brudt ved at opstille 23 sendere til de lokale, kommercielle lokalradioer bl.a. med henblik på samsending af nyheder - og at DR2- som AVM anførte allerede sidste forår - kunne blive sendt jordbaseret analogt.

Ifølge Jesper Sehested Lund har kulturministeren ikke sikret sit bagland så godt som Jytte Hilden formåede det i sin tid som minister.

- De, jeg repræsenterer, skylder ikke Elsebeth Gerner Nielsen noget. Hun har end ikke villet mødes med vore repræsentanter for at høre vores synspunkter, siger Jesper Sehested Lund.

Liberalt selvmål

DRs generaldirektør Christian S. Nissen er glad for, at kulturministeren ovenpå medieforliset vil abejde videre for at få en jordbaseret, analog sending af DR2 til op mod 80% af de danske husstande. Det sker nemlig ikke på bekostning af indførelse af Digital Video Broadcasting, DVB, som er besluttet kort før årsskiftet, og som DR i samarbejde med TV2 og Tele Danmark nu vil gennemføre.

- Vi vil gerne have DR2 sendt på de ledige jordbaserede reserve- og lokal-tv kanaler, så vi fra en penetration på 65-66% via kabel og satellit kan dække op mod 15% mere. Hvorvidt det vil indebære, at vi ændrer praksis med at genudsende programmer på henholdsvis DR1 ogDR2 er der endnu ikke aget stilling til. Det er jo noget, vi har pålagt os selv. Ikke noget, vi er blevet pålagt fra anden side, siger Chrisian S. Nissen.

Han betegner det som et paradoks, at "forhandlingssammenbruddet kan fremstilles som en liberal redning på målstregen med det formål at forhindre yderligere monopolisering".

- Resultatet er blevet en fastfrysning af de seneste 15 års stilstand med ledige radiofrekvenser, der kunne være blevet taget i brug til glæde for både kommerciel radio og for lytterne.

Nissen mener, at der er tale om et liberalt selvmål, fordi DRs stærke position især i Østdanmark opretholdes.

- Der kunne her være skabt grundlag for en øget konkurrence. Mon ikke lytterne hellere vil have mere radio at lytte til og flere radiostationer at vælge mellem her og nu - frem for luftige løfter om at skulle vente adskellige år på en mediepolitisk viagra pille?

Christian Nissen advarer mod en radioløsning, hvor den 4 FM-kanal lægges ud til en landsdækende, kommerciel radio.

- Det har man gjort i Norge, og det har presset de kommercielle lokale radiostationer, der tidligere havde en andel på godt 30% af lytningen, ud af markedet. I Sverige valgte man en model, hvorefter de kommercelle, lokale radiostationer fik bedre vilkår ved en liberalisering af sendemulighedene og en større sendestyrke, og det har givet Sveriges Radio hård konkurrence.

Op til 50 mio. kr.

Koncerninformationschef Niels Jørgen Langkilde, MTG, siger, at det med medieforliset ikke blev til noget brud på DRs monopol.

- Vi har lagt billet ind på en radiofrekvens til kommerciel sending på såvel FM som på mellembølge, og vi mener, at det også kan være i DRs interesse, fordi behovet for en kanal til P2 kunne dækkes på denne måde. En landsdækkende kommerciel radio vil kunne omsætte for 2-300 mio. kr. i reklameindtægter, og vælges licitationsmodellen vil det kunne give et afkast på op mod 50 mio. kr. - alt efter kravene til bl.a. nyhedsformidling.

Langkilde oplyser, at MTG stadig arbejder på at få TV3 "ned på jorden" ud fra en betragtning om, at tv-statonen ellers ville miste en del af mulighederne for at transmittere væsentlige sportskampe.

- Ifølge et EU-direktiv skal man have en dækning på mindst 90% for at kunne erhverve rettighederne til at sende disse større sportsbegivenheder. Bl.a. derfor er vi indstillet på at sende jordbaseret, at følge dansk lovgivning på bl.a. reklameområdet og naturligvis betale for det. Vi når i øjeblikket godt 67% af seerne, siger Langkilde.

TV2/Danmarks ledelse mener ifølge TV2 Nyt, at sammenbruddet i forhandlingerne om landsdækende radio "giver politikerne god mulighed for at overveje, hvordan det reelle monopolbrud sikres".

- Det er ingen katastrofe, der er sket. Der kan, og der bør findes en bedre mediepolitisk løsning, siger TV2s økonomidirektør Peter Parbo. Han mener, at der "med to ledige radiokanaler er nye muligheder".

- TV2 har flere gange foreslået en radio, etableret af TV2 i samarbejde med andre nyhedsmedier. MedTV2 som drivkraft bag radioen vil monopolbruddet sikres kvalitet uden at koste en eneste licenskrone, siger Peter Parbo.

Færre co- og fremmed-produktioner til DR TV

Danmarks Radio sender i år 180 timers tv mere end i 1998. Egenproduktionen øges med 310 timer, mens co- og fremmedproduktioner falder med 180 timer. Til gengæld bruger DR flere penge på disse produktioner, nemlig 83 mio. kr., og det er 8 mio. kr. mere end i 1998. - Og der kan meget vel blive tale om flere ordrer til eksterne producenter i løbet af året, siger programchef Torben Frølich fra DR TVs chefredaktion.

Mere fra MediaWatch

Danske Medier får ny formand

Efter fire år med Jesper Rosener, adm. direktør i Jysk Fynske Medier, som formand for de private mediers brancheorganisation, overtager direktør i Teknologiens Mediehus kasketten.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs