TV 2 i aggressiv stil

MediaWatch

"Derfor tilbyder TV2 Reklame nu annoncører rabatter på op til 20-25 procent, hvis de vil flytte deres kampagner fra de andre kommercielle stationer. Det har fået konkurrenterne på TV3 og TvDanmark til at svare igen med tilbud af samme skuffe. ""Vi kan ikke sidde dette angreb overhørig og har over en bred kam tilbudt kunderne rabat i marts måned,"" siger TvDanmarks adm. direktør Jesper Sehested Lund. Han er forundret over TV2s nye strategi. TV2 Reklame bekræfter, at man har skruet bissen på. ""Markedet er på et lavere niveau end det var sidste år, og så er der altid hårdere kamp om de kroner, der er. Det bliver samtidig dyrere at lave TV, og hvis vi skal klare os i konkurrencen, skal vi tjene nogle flere penge,"" siger direktør Henrik Dyring. Henrik Dyring erkender, at det er en ny og mere aggressiv stil hos TV2 Reklame, men afviser, at man er gået på decideret strandhugst hos konkurrenterne. ""Hvis der skal flere penge til TV2, så forsvinder de et andet sted fra. Men man kan ikke sige, at vi går ud og stjæler dem op af lommerne på TV3 og TvDanmark,"" siger TV2-direktøren."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også