Danskernes tv-forbrug, som i nedenstående graf er afbildet som den gennemsnitlige daglige seertid, ligger på et højt og forholdsvist stabilt niveau. I 1998 ser danskerne i gennemsnit 2 timer og 39 minutter tv om dagen. Umiddelbart er der dog en tendens til, at i de store sportsår, dvs. når der er VM, OL, EM m.m. (1996 og 1998), så er tv-forbruget lidt højere.

Betragtes udviklingen i den gennemsnitlige daglige seertid på ugeniveau, kan det konstateres, at udviklingen forløber identisk i de forskellige år, og det kan bekræftes, at når der er afvigelser til det ellers stabile mønster, så kan det relateres til sportsbegivenheder.

Den gennemsnitlige seertid er relativt højere først og sidst på året, mens seertiden er på et lavere niveau i sommerperioden, og den tendens er gældende for alle de betragtede år.

Som nævnt er der enkelte perioder med afvigelser til det ellers stabile mønster i seertiden. Heriblandt sommeren 1996, som var en begivenhedsrig sportssommer med OL, Tour de France og EM i fodbold. Disse begivenheder kulminerede i uge 29-31 med afslutningen af Tour de France med Bjarne Riis som vinder og håndboldpigerne, som vandt OL finalen mod Korea, og det ses tydeligt i den relativt høje seertid.

Sommeren 1998 var ligeledes en sportssommer med bl.a. VM i fodbold. Det afspejler sig igen i seertiden i uge 23-24, hvor spillede Danmark indledende kampe, og igen i uge 27, hvor de mødte Brasilien.

Uge 46 1995 er ligeledes en periode, hvor seertiden stiger. Her spillede Danmark EM-kvalifikationskamp mod Armenien, og kampen var afgørende for Danmarks deltagelse i EM slutrunden i England 1996. Samtidig var det i den uge, Prinsesse Alexandra og Prins Joachim blev gift, en begivenhed som også formåede at tiltrække mange seere på trods af det lidet sportslige præg.

Alt i alt kan de perioder med en relativ høj seertid forklares med, at der har været nogle exceptionelle begivenheder -fortrinsvis sportsbegivenheder - som har fået danskerne til at stimle sammen foran tv'et.

Det er værd at bemærke, at tv-forbruget indtil nu i 1998 er en anelse højere end niveauet i 1996 på trods af, at 1996 var et mere interessant sportsår med flere nationale succeser. Det giver anledning til at tænke over, om det er tv-stationernes intensiverede kamp om seertiden i form af de øgede programinvesteringer, som giver udslag i det relativt højere niveau. Såfremt det er tilfældet, rykker det ved en ellers udbredt opfattelse om, at tv-forbruget har været stagnerende, og det skal blive særdeles interessant at følge op på.

Konklusionen er, at vi har et højt tv-forbrug i Danmark - knap 3 timer om dagen - og det er et niveau, som ikke ser ud til at blive mindre. Vi ser relativt mere tv om vinteren end om sommeren - en tendens, der ligeledes er gældende for alle år. Endelig kan vi konkludere, at der er intet som store sportsbegivenheder, der kan samle danskerne foran tv'et, og som kan bryde det ellers stabile mønster, som vi normalt ser i tv forbruget.