Baggrundsartikel:

Det næsten 10-årige gamle spil om de ledige 15-16 FM-frekvenser, der udgør en mulig landsdækkende "P4", er endt som det centrale omdrejningspunkt i dette efterårs medieforhandlinger. Forhandlinger, som fortsætter på Christiansborg i denne uge (44).

Socialdemokratiets Søren Hansen har så godt som lovet DR, at DR får den 4. kanal, vurderes det. Det ved de borgerlige, og de har besluttet, at hvis man tvinges til at ofre det fuldstændige radiomonopolbrud, bliver prisen høj. Først og fremmest ser de to unge medieordførere fra Konservative og Venstre, Brian Mikkelsen og Jens Rohde, muligheden for at forhandle sig frem til en større udrensning i den regulering, der er af TV og radio i Danmark. Samt at få sat nogle liberale fingeraftryk på fremtidens beslutninger om digitalt radio og TV.

Når radio er et centralt emne i debatten, skyldes det manglede beslutninger gennem ti år. Mens TV udviklede sig, godt hjulpet af løbende liberaliseringer, har radio været parkeret på sidelinien - uden den politiske bevågenhed, TV "nyder". Det dynamiske forløb, TV har gennemlevet, har radio tilgode. Blokeringen for at radioudbuddet folder sig ud til sit fulde potentiale, er først og fremmest, at de arbejdsbetingelser, der findes for professionelt drevet privat radio, er født i de tidlige 80'ers naive forestilling om græsrodsradio.

De lovgivningsmæssige rammer er derfor uegnede til, at den private, professionelle del kan udgøre et gyldigt alternativ til DRs tre kanaler. Det mediepolitiske efterslæb, og det faktum at "P4"s manglende løsning er nævnt i medieforliget, er forklaringen på, at emnet dukker op af glemslen.

Onsdag den 28. oktober forhandler man videre på Christiansborg. Denne justering af medieforliget har været besværliggjort af, at alle forligsparter skal enes. Parterne er alle partier, undtaget Enhedslisten. (Kristelig Folkeparti var ikke i Folketinget, da medieforliget blev indgået) Enighed om ændringer i af mediebilledet er svære at nå i det forum, og det kan ende med, at det hele går i hårknude, og beslutningerne må vente til at forliget udløber ved til udgangen af år 2000.Kulturministeren synes dog besluttet på, at gøre et gedigent forsøg med placeringen af "P4".

Meningerne er i sagens natur meget delte i så bredt et politisk spektrum. Overraskende tegnede der sig fælles trit fra andet hold, da DR og lokalradiobrancheforeningerne hen over sommeren skabte et fælles oplæg, der foreslår "P4" til DR - mod networking og effektiv sendestyrke til lokalradioerne.

Som et alternativ til en privat "P4" på de normerede frekvenser, er man på vej til accept af, at networking kan tillades. De eventuelle frekvens- og forretningsbetingelser for etablering af networks, der måtte blive, afhænger af de politiske forhandlinger. For at belyse området har Telestyrelsen udarbejdet en frekvensteknisk analyse, der bl.a. viser, at er plads til en 5. landsdækkende radiokanal på stærke frekvenser (styrken uoplyst).

Networking var i mange år et "kriminelt" udtryk i dansk mediedebat. Men efter etableringen af TvDanmark er det blevet klart for de fleste, at networking er et naturligt og solidt springbræt for professionelle lokale medier. Tillades fri networking med kraftig sendestyrke fra et antal frekvenser landet over - nogenlunde som i Sverige - er der tale om en væsentlig liberalisering.

Da arbejdsbetingelserne for networking er ukendte, kan der på nuværende tidspunkt blot spekuleres: Resultatet bliver formentlig, at flere aktører vil forsøge at etablere landsdækkende radio. Jo friere betingelser, jo flere spillere. Hvilke frekvensmæssige og forretningsmæssige konstellationer, der opstår, kan man gisne om. Der vil være lagt i kakkelovnen til en betydelig markedsekspansion og omvæltning.

Skal der alligevel spekuleres lidt, er dette et bud: Det vides med næsten fuld sikkerhed , at The Voice og Radio2 står klar til at lancere de to nationalt etablerede varemærker som networks med så fuld national dækning, som de nu kan forhandle sig frem til. Der findes andre stærke radioaktører, herunder Radio Viborg, Radio ABC og ANR i Jylland, som godt kan overveje ambitionsniveauet.

Sandsynligvis vil de vælge at fastholde den gode lokale radio, som fungerer. Derimod står det franske medieselskab NRJ, der driver networket radio i mange europæiske lande i kulissen klar til at blive en aktør. NRJ driver bl.a. radio i Sverige med betydelig succes. Endelig har TV3s bagland MTG også udvist interesse for at blive markedspiller. Koncernen er engageret i radiomediet i Norge, Sverige og Sydafrika.

Af Per F. Laursen