Afslag til Sonofon og Tele Danmark

MediaWatch

Sonofon og Tele Danmark får ikke lov til at udskyde udbygningen af det nye DCS-1800-net til mobiltelefoner, som de for nylig bad Telestyrelsen om. De to selskabers begrundelse for at ville vente et år ekstra med den aftalte udbygning var, at antallet af kunder, der har anskaffet en GSM-1800 mobiltelefon har været væsentlig mindre end ventet, samtidig med at leveringen af de nye telefoner har været vanskelig.

Det er imidlertid ikke begrundelse nok til at give en dispensation fra de udbygningsplaner, som Sonofon og Tele Danmark sammen med de to øvrige udbydere - Telia og Mobilix - indvilgede i at følge, da de i marts sidste år vandt den udbudsrunde, som Telestyrelsen havde sat i værk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også