MediaWatch

M2 - DEN FØRSTE INTERAKTIVE MUSIKKANAL

MTVs nye interaktive søsterkanal M2 er fra l. oktober 1998 at rinde i Canal Digitals digitale programudbud. Danske seere kan nu for første gang opleve en musikkanal, der benytter sig af både tv og Internettet. Målgruppen er mennesker i forskellige aldre med stor musikinteresse. Kanalen, der sender i alle døgnets 24 timer, er en anderledes og innovativ musikkanal uden programchefer, reklamer eller planlagte programmer.

- Nu forstærker vi vores digitale programudbud med M2, som er den første interaktive musikkanal i Danmark, siger Kristian Nielsen, Canal Digital A/S. Kanalen indgår som et tilbud i lanceringen af digitalt satellit-tv, som giver seeren langt større frihed til selv at kunne vælge.

M2 består af to kanaler: en tv-kanal og en web site på internettet. - Idéen bag M2 opstod på baggrund af seernes efterspørgsel af en ny, interaktiv kanal, som var mere eksperimenterende, siger Peter Good, tidligere musikchef for MTV Europe, nu chefredaktør og initiativtager til M2.

M2 tilbyder et bredt musikudbud der også omfatter alternativ musik. Der spilles færre hits i stedet spilles musik som almindeligvis ikke er repræsenteret på MTV. Kanalen indeholder ingen hitlister og seeren vil ikke blive afbrudt af reklameindslag eller programpræsentationer. Programoversigterne er baseret på en times blokke, hvor kendte kunstnere, video-regissører og seerne kan vælge deres egen musik på M2. "Raw interview" er et helt nyt format, hvor seerne får mulighed for at se uredigerede interviews med farverige kunstnere, som for eksempel Beck og Jarvis Cocker.

Det er hovedsageligt seerne, der bestemmer hvilken musik M2 sender. Internet-brugere kan blandt andet, med hjælp fra kanalens database der indeholder godt l.500 videoer, programmere deres egen musiktime. Musiktimen bliver siden sendt på M2, som nu er en del af Canal Digitals digitale programudbud. TV og Internet integreres fortsat og M2 bliver pioner inden for dette område gennem en kontinuerlig udvikling af nye interaktive løsninger.

M2 blev lanceret i USA for to år siden. Målet var at kanalen skulle være innovativ både i det redaktionelle indhold og i måden at se tv på. Kanalen har haft stor fremgang i USA og i dag sender M2 til omkring 9 millioner husstande.

Se kanalen på Internet-adressen: http://www.m2europe.com

For yderligere information:

Adm. dir. Kristian Nielsen, Canal Digital Danmark A/S, tlf. 38 48 30 00 Konstitueret Adm. dir., Michael Fors, Canal Digital Sverige AB, tlf. +46 08-772 27 00 eller +46 0709-11 88 88

Distributionsansvarlig MTV Norden, Tobias Mannheimer, tlf. +46 08-33 77 01 eller +46 070-715 40 27

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs