Rejsebrev fra Journalistikken 3.0

Personaliserede nyheder, big data, journalister som personal franchise og hemmelige algoritmer, der gør det ud for redaktører. TV Avisens chef, Naja Nielsen, rapporterer fra Silicon Valley.
Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR Presse
Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR Presse
Naja Nielsen, tv-chef, DR Nyheder

Her i Silicon Valley bor de nye mediebaroner. Facebook, Google og Netflix har hovedkvarter her. Yahoo, Twitter og Apple. Instagram, Airbnb, YouTube. Hvis det findes på din smartphone, findes det her.

Hvor USA’s mediekonger før hed Murdoch, Turner eller Sulzberger, hedder de nu Page (Larry Page, medstifter af Google, red.), Bezos og Zuckerberg. De optræder som vor tids orakler på konferencer og i blogs: Internet til den tredje verden, et bedre skolesystem, førerløse biler og evigt liv. Som fordums chefredaktører lufter de deres holdninger til dette og hint, og når de er utilfredse med noget, ringer de bare til præsident Obama, som Facebook-stifter Mark Zuckerberg gjorde for et par måneder siden.

Med Silicon Valley som epicenter har verdens største samling af it-ingeniører og entreprenører skabt og scalet de produkter, der har trukket tæppet væk under de gamle medier.

Først vandt de læserne og seerne, så annoncekronerne og som det seneste også de gamle mediers journalistiske stjerner, som Katie Couric, der gik fra ABC News til Yahoo News, Jim Roberts fra New York Times til Mashable og Ezra Klein fra Washington Post til Vox.com.

Der tales om en personal franchise-model, hvor stærke personlige brands ikke længere har brug for ABC eller New York Times for at kunne sælge.

Nyheder bliver big business igen

Samtidig vokser nye rent digitale nyhedsmedier som Huffington Post, Vice News og Buzzfeed hastigt. Her i Silicon Valley mener man, at det er de gamle mediers forretningsmodel, og ikke faget, der er gået itu. At nyheder igen vil blive big business.

De næste 5-10 år vil antallet af verdensborgere med adgang til internettet vokse fra tre til seks milliarder. Middelklassen vokser i hele verden. Det i sig selv vil føre til en bedre og mere oplyst verden – og til flere nyhedskunder, mener man.

Amerikanske aviser og tv-stationer har svømmet i penge i cirka 50 år, fordi de sad på trykpressen og sendenettet, og dermed på adgangen til borgere. De fleste aviser har aldrig kunnet leve af at sælge journalistik, men har levet af at sælge annonce-adgang til kunderne, til eyeballs, som Google gør det nu.

Hemmelige algoritmer

I Silicon Valley mener man, at de gamle medier skal vænne sig til en ny tid uden flotte hovedkvarterer, høje lønninger og masser af mellemledere. Imens skovler de selv penge ind, har flotte hovedkvarterer, skyhøje lønninger og godt med mellemledere.

Google eller Facebook skaber endnu næsten intet indhold selv, men bliver alligevel opfattet af mange amerikanere – og danskere – som bedst til nyheder. De skaber orden og adgang til det, andre skaber. Den redaktionelle linje bag deres algoritmer er hemmelig, og er man utilfreds med søgeresultatet, kan de ikke indklages for pressenævnet.

Deres magt i demokratiet er lige så stor, som kontrollen med dem er lille. Googles motto er Don’t Be Evil. Vi må håbe, at de mener det.

Nye indholds-giganter

Flere tech-virksomheder er dog begyndt at producere indhold selv. Apps som Yahoos News Digest og Facebook Paper giver et godt og overskueligt udvalg af alt det bedste fra de amerikanske medier. I kølvandet på Netflix er både Amazon, Yahoo og Microsoft begyndt at producere tv-shows og -nyheder.

Fælles for både de digitale giganter og de nye digitale medier er en opfattelse af, at indholdet fremover skal personaliseres.

At det skal være centreret omkring den enkelte på tværs af platforme.

At nyheder er en social ting, en samtale, man deler med sin sfære og selv kan bidrage til.

At den gamle avis og tv-nyheds-model one-size-fits-all ikke længere er nok.

At moderne medier bruger big data, sociale netværk og andre digitale teknikker til både research, produktion og videreudvikling — og til at give kunderne tilbud, der passer til lige præcis dem.

De nye kreative

En anden ting, der går igen, er, at den kreative kerne på alle de nye tilbud ikke kun består af journalister og fotografer og andre klassiske ”kreative”. De nye kreative er i høj grad coders, developers og andre it-ingeniører.

Der er også en bred enighed om, at journalistik er et fag, alle kan gøre brug af, og at det ikke er givet, at et firma, en privatperson eller en organisation laver dårligere eller mindre troværdig journalistik, end os, der mener, at vi er de rigtige journalister.

Som en Facebook-ingeniør sagde til mig en dag: Journalister er blevet ligesom skuespillere. Når for mange mennesker vil gøre noget gratis, bliver det rigtig svært at tjene penge på at arbejde med netop det.

Vil vi tude eller udvikle?

Ingen her har et bud på præcis, hvordan kvalitetsjournalistik bliver finansieret fremover. Eller hvad der sker med den fælles samfundsdebat, hvis alle kun får de nyheder, som de og deres segment interesserer sig for. Og hvem dækker det lokale byrådsmøde, når man ved, at det er en selfie med Thorning og Obama eller the zoothanasia of the Danish giraffe Marius, der bliver det store hit?

Listen med bekymringer er lige så lang, som den er i hotelbranchen, detailhandlen og alle de andre industrier, digitaliseringen har omvæltet. Vi må vælge, om vi vil begræde tabet af fortiden eller bruge vores krudt på at opfinde fremtiden for vores fag.

Ellers er der nok nogle andre, der gør det for os, ikke mindst her i Silicon Valley.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også