Debat: Byg supersiloer af nicheindhold

Se og Hør-sagen rummer - blandt meget andet - også en mulighed for at nytænke, hvordan man producerer og konsumerer indhold i den nye sociale digitale verden, skriver David Beckmann.
Davis Beckmann, New Media Consulting
I lyset af Se og Hør-sagen er det interessant at høre mediebosser have travlt med at revse bladets eksistensgrundlag og opfordre til selvransagelse.

Der skal trækkes en streg i sandet mellem underholdning og journalistik, sagde DR’s nyhedsdirektør Ulrik Haagerup i Clements ’Debatten’ i sidste uge på DR2, mens TV 2's nyhedsdirektør Michael Dyrby (nyhedschef TV 2) i samme program afviste, at de to ikke kunne skilles ad.

Vi er alle forargede - mennesker som medier - det er tid til at kigge indad. Men mit bud er, at det ikke bliver til andet end olietjek på en gammel motor. Det korte af det lange er nemlig, at hverken forbrugeren eller medierne har forstået det ansvar, der påhviler det at producere og konsumere indhold i den nye sociale verden.

Den nuværende produktion og det konstante forbrug af indhold er den direkte grund til, at så ulovlige metoder, som dem vi er vidne til nu, overhovedet har gang på jord.

Olietjek på gammel motor

Tænk hvis man virkelig gjorde alvor af selvransagelsen og ydmygt sagde: ”Der skal ikke trækkes streger i sandet mellem forskellige former for indhold, der skal skabes en helt ny præmis for journalistik.”

En doktrin der skal tage højde for, at verden forandrer sig hurtigere end medierne, og at det ikke nytter kun at prøve at følge med.

Ambitionen må være at komme med en model, der omfavner det digitale forbrug og gør brug af gamle redskaber på nye måder. Ikke en skelnen, ikke en streg – men nytænkning af, hvordan man producerer og konsumerer indholdsmikset.

Det sværeste er at opfinde ’disruptive’ teknologier, og man har længe ment, at det aldrig kommer til ske i mediehusene. Jeg tror, det er en fejlanskuelse.

Start med en blank side

Hvis jeg fik en uge til at komme med et forslag til en disruptiv løsning, ville jeg starte med en blank side og et søgefelt, hvor man kunne søge på alt indhold fra mediet - eller måske flere medier.

Jeg ville hernæst starte en form for realtidsudvikling – sammen med brugerne. Ved at tracke deres søgning på indhold videreudvikles det udbud, de efterspørger.

Hernæst kunne man gruppere og tematisere indholdet samt integrere brugerne som en slags co-piloter gennem diskussion af indholdet. Og her er et af de største problemer lige nu. Faktatjek og kildekritik – det er ikke eksisterende på de sociale platforme. Men ved at "eje diskussionen" kan journalisterne gøre det, de netop er så gode til – vinkle, fakta-tjekke , forholde sig kritisk og vigtigst af alt - videreudvikle på det efterspurgte indhold.

Supersiloer af nicheindhold

Jeg ville søge at nå frem til supersiloer af nicheindhold bygget på algoritmer, der rankede indholdet, således, at udbuddet (søgningen) hele tiden var relevant i forhold til den enkelte - men også gruppen.

Gøres det smart nu, kan det medie - der tør tage brugeren i hånden - skabe helt nye former for journalistik og formater. Dagbladene har tidligere kigget på at samarbejde, og jeg tror, at gik man sammen, kunne man være en seriøs udfordrer til Google, Twitter, Facebook. Fantasme? Måske, men ved at tage brugerne med på rejsen, bliver der skabt et stærkt bånd til journalisterne og tilliden kan generobres.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også