Indlægget er skrevet af Arne Ullum, ansv. chefredaktør Søndagsavisen og mediedirektør North Media. 

Debatten om DR’s fadæse med at vise en iscenesat demonstration er kørt helt i hegnet. Debattørerne og DR’s nyhedschef, Ulrik Haagerup, har tilsyneladende fået rodet genrerne godt og grundigt sammen – eller også er der bare nogen, som har travlt med at tørre et ansvar af i DR’s store politiske mølle.

Som sagen står lige nu, så har DR bestilt et aktivistisk dokumentarprogram fra Larm film, hvor hele præmissen er, at en del af handlingen er arrangeret. Præcis som Michael Moore iscenesætter en virkelighed for at belyse en del af virkeligheden. Eller fra vores egen andedam, at Mads Brügger iscenesætter sig selv om international korrupt diplomat.

Glimrende middel
Så længe den slags iscenesættelse er en åben præmis i programmet, som selv den mest uopmærksomme seer ikke kan undgå at bemærke, så er det hverken uetisk eller uhæderligt. Det er et effektivt og delvist nyskabende virkemiddel, som kan være et glimrende middel at beskrive en virkelighed, og så vidt jeg kan helt inden for DR’s programetik.

Alt tyder på, at det er sådan et program, som DR1 programchef Lotte Lindegaard har bestilt hos Larm Film. Det ville også undre, hvis en så erfaren redaktør som Lotte Lindegaard havde bestilt et program, som var i konflikt med banale dele af DR’s programetik.

Den oversete iscenesættelse
Problemet opstår først, da en reporter fra DR Nyhederne ikke fanger, at det, han står midt i, ikke er virkelighed men derimod et iscenesat element til Larm Films aktivistiske dokumentarprogram.

Det kan man hverken laste Lotte Lindegaard eller Larm Film for – præcis som man heller ikke kan laste DR Drama, hvis en kriminalreporter fejlagtigt tror, at en optagelse til 'Forbrydelsen' er en rigtig politiaktion. DR Nyheder må derfor tilbage i egne rækker og analysere, hvorfor en reporter ikke opdagede, at han stod midt i en iscenesat demonstration.

Forsvarligt valg eller ej
Måske er årsagen, at DR’s journalist ifølge Journalisten.dk skulle levere op imod 30 forskellige redaktionelle enheder fra EBH-sagen på én dag. I så fald må man rejse det spørgsmål, om det var en forsvarlig ledelsesmæssig beslutning, at bede en journalist levere 30 indslag på en dag, hvor han vel også skulle nå at følge retssagen og indhente viden, som kunne formidles i de mange indslag?

Generelt er der grund til at rose DR for, at statsinstitutionen har øget produktiviteten kraftigt de seneste 15 år, men måske er det her noget så banalt som et eksempel på, at ledelsen lige har givet skruen et nøk for meget.

I så fald bør sagen slutte med, at DR sikrer en bedre koordinering af, hvilke og hvor mange indslag den samme medarbejder skal levere fra en live-begivenhed. I den overvejelse bør dels indgå en overvejelse om, at reporteren faktisk kan nå at følge begivenheden, dels at reporteren kan nå at udføre den fornødne kvalitetskontrol.