Af Bent Falbert, kommentator, politisk kommentator og fhv. chefredaktør for Ekstra Bladet

’Hvorfor er I mediefolk så dårlige til at skaffe udtømmende svar fra de ansvarlige i de sager, I rejser?’ spurgte min utilfredse nabo. På standens vegne måtte jeg svare, at det nok skyldes dovenskab eller travlhed med den næste sag på blokken.

Men det er et forbasket godt spørgsmål, jeg ofte selv stiller. Lad mig give tre træffende eksempler:

Den radikale (dobbelt)moral
1) Integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) leverede i lørdags i Politiken en formaning sammen med politidirektør Johan Reimann og hans fromhed Jonas Christoffersen, direktør for Menneskerettighedsinstituttet. Københavns borgere blev indtrængende opfordret til at anmelde hadforbrydelser til politiet. For der er tale om ’en modbydelig gerning, et urimeligt overgreb på grund af race, tro eller seksuel orientering’.

Det er svært at modsige trioen. Men jeg tænker tilbage på Mangfoldighedsfesten på Nørrebro i september, hvor vi hørte mellemøstlig musik og spiste dejlig arabermad fra snesevis af boder i Rantzausgade. Senere er det kommet frem, at borgmester Allerslevs forvaltning opfordrede Dansk Zionistforbund til at blive væk fra mangfoldigheden, fordi muslimske deltagere og autonome ikke ville bryde sig om jøderne!

Borgmesteren meldte ikke nogen til politiet for hadefuld optræden, men da hendes stab ikke kunne skræmme jøderne væk, blev de bedt om at stille med egne vagter og uden det israelske flag!

Spørgsmål: Hvordan kan et være, at pressen ikke forhører borgmesteren om, hvordan hun afgrænser hadforbrydelser, politiopgaver og respekt for minoriteter?

Den musikalske mundkurv
2) Linda Maria Koldau har i tre år været professor i musikvidenskab ved Aarhus Universitet. Hun har kritiseret sit instituts lave akademiske niveau, herunder, at man kan blive aarhusiansk kandidat i musikvidenskab uden at kunne læse noder!

Først kritiserede hun internt uden virkning, dernæst i medierne – hvilket medførte, at hun blev suspenderet på grund af ’uønsket avispolemik’.

Ytringsfriheden gælder ellers også i Aarhus, men hun er siden blevet så forfulgt, at hun fratræder 1. januar. Institutleder Niels Lehmann vil ’ikke tale om konkrete personalesager’. Han kan bare ikke lide kritik. Det har han heller ikke fået i pressen.

Spørgsmål: Hvorfor lader medierne universitetets ledelse slippe så billigt fra noget, der ligner et overgreb på en ganske vist besværlig professors ytringsret?

Det kommunale forsvindningsnummer
3) Siden sommeren 2007 har kommunerne sagt farvel til 400 direktører. En delforklaring ligger i, at antallet af kommuner er dalet fra 271 til 98. Men jeg hører nu fra DJØF, at alene i 2011 blev 65 kommunale topchefer fyret.

Jeg synes, det er interessant mange.

Spørgsmål: Hvorfor er det ikke en tiltrækkende kulegravningshistorie for pressen?

Er svaret på de tre spørgsmål bare, at vores branche er præget af ulidelig overfladiskhed?