Af Bent Falbert, kommentator, politisk kommentator og fhv. chefredaktør for Ekstra Bladet.

Mens kommercielle tv-stationer er blevet en selvfølgelig del af danskernes medieforbrug, klæber der stadig noget støvet statstænkning til myndighedernes syn på forretningsmæssig radiospredning.

Radio- og tv-nævnet under Kulturstyrelsen (alene navnene!) fordelte 26. september den ledige tid på lokalradiofeltet, som statsorganet havde udbudt. Der er tale om 8.000 ekstra timers lokalradio rundt om i riget, både i form af hele frekvenser og deling af sendetid på andre frekvenser.

Nej-regn til SBS Radio
De mange timer skyldes dels, at mange radioamatører ikke har haft kræfter til at bruge den sendetid, de fik sidste gang. Dels har det mærkeligt nok vist sig muligt at opdrive tomme FM-lommer.

SBS Radio havde f. eks. fundet sådan nogle ubrugte lommer. Men detektivarbejdet blev ikke belønnet med nogen form for findeløn. SBS fik kun 16 af de 71 sendetilladelser, der var søgt om. Sådan går det til, at SBS stadig ikke er rigtigt landsdækkende.

Det er ellers et ret alsidigt foretagende, der spænder fra Radio Klassisk over Radio 100, Nova og The Voice til Radio Soft. ’We love to entertain you’, lyder foretagendets slogan. Men det ministerudpegede Radio- og tv-nævn, der overvejende består af statsansatte funktionærer, vil ikke underholdes.

Større alsidighed?
Nævnets afgørelser favoriserer i realiteten endnu en gang Danmarks Radio, idet en masse sendetid skænkes til lokale amatører, der i stort omfang leverer nogle forkølede udsendelser, næsten ingen hører. Man kender elendigheden fra de brudstykker, der falder ud af bilradioen, når man kører i provinsen.

Nævnets formand, Christian Scherfig, forsvarer frekvensfordelingen med ønsket om at ’sikre større alsidighed’ i æteren. Det lyder kønt og demokratisk – forudsat at disse ’alsidige’ radioprogrammer var værd at lytte til.

Den oplevelse har Scherfig næppe givet sig meget af med.
Det er i hvert fald ikke bæredygtig kommerciel radio, hans statslige nævn fremmer med dets ophugning af frekvenser i flere anparter. Fordelingen ligner mest af alt et værn af DR mod landsdækkende konkurrence – forklædt som en hjælpende hånd til græsrodsradioer.