Indlægget er skrevet af Jens Otto Kjær Hansen, rektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Dyr med blød pels og smukke damer uden er noget, der kan få gang i klikkelysten på nyhedsmediernes netsider.

Historier, som tidligere var forbeholdt magasinet 'En skør, skør verden', kæmper sammen med saftige krimihistorier og artikler om realitykendisser og politikernes privatliv om brugernes opmærksomhed. Ikke kun på tabloidavisernes websites.
Vi har set en udvikling, hvor selv de seriøse medier ind i mellem, forfalder til at lade den redaktionelle linje dirigere af gossip og sensationer.

Og hvad så? Hvis det er det, brugerne vil have, så giv dem det, kan man mene. Det er dog en retning, der ikke på den lange bane går journalistikkens ærinde.

Letbenede net-kalorier
Det letbenede webindhold er ofte simpel videresendelse af perspektivløs what happens snarere end why happens. Til at klare det behøver man ikke veluddannelse og højt lønnede journalister.

Mange trykte medier taber dagligt læsere til de elektroniske medier, som aldrig rigtig har opdraget brugerne til at betale for indholdet. Og hvorfor også betale for tomme kalorier, som alligevel altid vil være gratis tilgængelige et eller andet sted i cyberspace?

Det er to grunde til, at jeg er tilhænger af en anden model - nemlig at journalister og redaktører tager kampen op for at få den betalende læser tilbage.

Der skal der handles nu. Og det er der heldigvis også nogle, der gør. Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten har alle annonceret, at de vil indføre en betalingsmodel her i efteråret.

De vil på forskellig vis gøre avisstoffet tilgængeligt på nettet for penge og ikke mindst producere nyt stof, det er værd at betale for. Vi har allerede set Børsen have betydelig succes med det.

Med dygtighed og held vil det forhåbentlig tætne hullerne i den synkende skude - og måske endda sætte den på ret køl igen.

Hvis det lykkes, vil vi se et nyt betalingsunivers, som bruges af folk, der stiller krav til god, velresearchet journalistik.

Med i morgenbønnen
En del af dét stof vil sikkert være journalistik, der konfirmerer den politiske korrekthed for det givne segment. Her vil nogle journalister nok allerede vrænge på næsen og sige, at så giver vi stadig bare folk dét, de vil have. Men det er en forsimpling. Det handler om at møde læseren i øjenhøjde, med den tilgang og de vinkler, som matcher læseren – og så starte den kvalificerede uddybning, og nogle gange også udfordring, herfra.

Der skal også vil være plads til eksperimenter. Til overraskelser. Til stof der udfordrer læseren. Journalisten skal evne den sofistikerede kunst at værdiskabe. Perspektivløs videregivelse af what happens og forudsigelige kommentarer hentet ved ukritisk mikrofonholderi vil ingen betale for, og hvorfor skulle de også?

Så det indgår nu i morgenbønnen, at vore gode etablerede medier får held til projektet med at overbevise (dele af) befolkningen om, at god, velresearchet journalistik er en nødvendighed – og at det ikke er noget, man kan få uden at betale for det.

Den elektroniske tabloid vil med garanti bestå. Men med betalingsmodellen viser de store, gamle medier, at de ikke har tænkt sig at kaste håndklædet i ringen – og lade den stå alene. Der må være mediebrugere, som vil betale for god journalistik – også på nettet.

Hvis ikke, så står vi med en ny virkelighed, som ikke bliver rar at forholde sig til.