MediaMatters skrives af Cathrine Gyldensted. Journalist og Master i anvendt positiv psykologi fra University of Pennsylvania, USA. Medlem af bestyrelsen for tænketanken og nyhedsbureauet YGlobe.

Ingen tvivl om, at agurketiden er forbi. Der er masser at lave på medieredaktionerne. Den største lækkerbidsken for alle, må naturligvis være dækningen af skattekommissionens arbejde. Et forløb som forhåbentligt afdækker, hvorvidt der er sket magtmisbrug fra ministerside. En solid sidehistorie er naturligvis den skæggede revisor Frode Holm, som måske - eller måske ikke - kom med udtalelser om privatliv i statsministerhjemmet.

Så er der naturligvis også den amerikanske valgkamp. I denne uge skyder Ryan og Romney festen igang i Tampa, Florida på det republikanske partikonvent. Næste uge er det Obama & Bidens tur i Charlotte, North Carolina. Altsammen kulminerer om 9 uger med valget af ny amerikansk præsident primo november 2012.

I denne malstrøm af nyhedsproduktion flyder vores brugere. Læserne, lytterne, seerne. Og en ting ved jeg helt sikkert, efter at have mødt og talt med mange af dem, i mit arbejde med at udvikle nyhedsjournalistikken. De gider ikke drukne, og de er meget præcise på, hvad de mangler fra journalistikken. Her kommer de tre oftest forekommende ønsker:

1. Hvad kan jeg gøre?
Folk er trætte af katastrofescenarier og historier, som udelukkende indeholder ofre og er lukkende og konserverende i deres facon.
De efterlyser kritisk, korrekt og lødig journalistik, men de vil også efterlades med en inspiration og indsigt til, hvordan de kan handle på det beskrevne problem/situation, måtte de ønske det. Det er klart, at ikke alle vil vælge at handle, men folk ønsker at have muligheden. Derfor er journalistik som angiver veje til handling efterspurgt.

2. Varedeklaration
Folk efterlyser en klar angivelse af, hvad en historie indeholder af delelementer. Som medie-professionelle er vi gode til selv at kunne identificere hvad der er holdningsudtalelser, hvad der er faktabaserede udtalelser - og alt resten. Dermed kan man vurderer om der er tale om journalistik med tyngde. Lad os kalde det historiens “næringsindhold”. Borgere, jeg har talt med, foreslår at vi indfører en medfølgende varedeklaration på historierne. Æterbårne medier kan bringe deklarationen på nettet. Selvfølgelig er amerikanerne på sagen, viser det sig. MITs Center for Civic Media arbejder netop nu på, hvordan det kan gøres - se bare her:

3. Proces
Klassisk journalistisk uddannelse lærer os IKKE at drage læserne for meget ind i, hvilken proces vi er igennem, for at få historien klar. Processen handler normalt om hvilke dilemmaer er journalisten i? Hvilke fravalg og ikke mindst tilvalg foretager vi undervejs? Hvad er vores bevidsthed og vurdering når det kommer til kildernes troværdighed? Selvom vi frasorterer proces i det færdige produkt, er det faktisk noget som vores brugere efterlyser meget mere indblik i. De vil gerne have mulighed for selv at vurdere tilblivelsesprocessen. Jeg ved godt, at det kan være angstprovokerende at tænke på! Men overvej det alligevel.

Brugerne siger, at det vil give journalistikken mere troværdighed.
Måske vi skulle begynde at lytte til dem?