MediaMatters skrives af Cathrine Gyldensted. Journalist og Master i anvendt positiv psykologi fra University of Pennsylvania, USA.

Som ung indlandsreporter på TV Avisen blev jeg engang sendt ud for at lave en reportage til aftenens TV Avis om en dansk virksomhed, som var blevet kåret til en af Europas bedste arbejdspladser. Fotografen og jeg brugte en god portion tid på “location” for at få indsigt i og følge de glade og højt præsterende ansatte. Jeg lagde mærke til, at virksomheden gjorde usædvanlige ting for sine folk. Der var noget med en idebank, som alle bidrog til på tværs af fagrupper, der var nogle rum med dart og bordtennisborde. Men overordnet husker jeg, hvordan de ansatte brændte for dét, de lavede. De kunne lide den virksomhed, de var ansat på.

Jeg har sidenhen meget ofte tænkt tilbage på forløbet, fordi det undrede mig, at vi hjemme på redaktionen ikke brugte bare 10 sekunder på at overveje, hvad det her firma helt konkret gjorde, som skabte trivsel og resultater. Kunne det være, at noget var relevant at overtage på en mediearbejdsplads?

Ondt i arbejdsmiljøet
Det er almindelig kendt, at medieansatte har ondt i arbejdsmiljøet. Der er en overdødelighed på 9 procent blandt mandlige journalister, livsstilsygdomme hos kvindelige medieansatte stiger, og mediebranchen rangerer på en 8. plads, som den psykisk mest nedslidende.

Men, nej. Det brugte vi ikke hjernekapacitet på. Det handlede blot om at få en fed reportage ud til danskerne. Endnu en iagttagelse og beskrivelse af verden, uden at tage den rigtigt ind.
Det er jo dét journalistik også er.

Den positive drivkraft
I disse år, hvor mediebranchen ikke kun har ondt i arbejdsmiljøet, men også ondt i alt muligt andet: Oplagstal, annoncekroner og modig nytænkning, er det virkelig det rette tidspunkt at lære af firmaer, som trives og tjener penge. Microsoft, Lego & Google er med deres danske arbejdspladser kåret blandt Europas bedste. De er ikke mediehuse, men vi kan sagtens lære af dem.

En ting, som blev gentaget, da jeg interviewede ansatte til det foromtalte TVA-indslag var, at de var positive. Dermed gad de tage fat, at samarbejde, at hjælpe deres kolleger og havde energi til at tænke kreativt. Og her er vi inde ved kernen af, hvad mediearbejdspladser især kan lære af firmaer, der trives. I forskning har man kortlagt, hvilke del-elementer, som skaber både kreativitet og høj præstation. Helt overordnet ligger der en opgave for mediehuse at anerkende den kraft, der ligger i positive sindstilstande.

Fremmer præstation
På University of North Carolina, Chapel Hill, NC i USA forskes der i netop dette. Barbara Fredrickson står i spidsen for forskningen, der omfatter tusindvis af testpersoner. Den peger entydigt på at negativt fokus & stemning formindsker kreativitet, løsningsorientering og vilje til samarbejde. Negativitet kan være velegnet, hvor man har brug for meget snævert, koncentreret fokus eller gavnligt ved reflektioner, fordi det føles autentisk.

Dog er det de positive sindstilstande som fremmer høj præstation, mindre sygdom, mere samarbejde, større udsyn og iderigdom. Ingen af de journalistiske redaktioner, som jeg har tilhørt gennem 12 år, har set det som et aktiv at være positiv. Tværtom, har det nærmest været tilskrevet de naive, blåøjede og uskarpe medlemmer af redaktionen. I mediehusene belønner vi typisk den kritisk negative og fejlfindende tilgang, især hos journalister. Med dén tilgang er mediehuse i gang med at afskære sin egen livsnerve, fordi det hæmmer ansattes trivsel, kreativitet og præstation.

Det fremtidsduelige mediehus forstår at der findes forskellige hatte at tage på – og hvornår de skal bruges. Den kritiske – og fejlfindende, når det handler om at holde magten til ansvar som en del af vores journalistik. Den positive, udvidende når det handler om at få ideer og skabe arbejdsmiljø som folk kan trives og præstere i. Bare det at forstå, at der findes flere hatte på hylden - og hvornår de skal bruges, er allerførste skridt.

Tag det.