MediaMatters skrives af Cathrine Gyldensted. Journalist og Master i anvendt positiv psykologi fra University of Pennsylvania, USA.

Var det netop overståede sommermøde på Bornholm mere et “folkemord” end et “folkemøde”? Det var på forhånd frygtet af skeptikere, som måske havde set den lange liste af akkrediterede journalister. Det endte vist med noget nær 400 udsendte journalister, flade-livesendinger fra landets tv- og radiostationer, en affolket Slotsholm og autosvar på mange embedsmænds email. Hvis vi spørger arrangørerne, så var folket til stede i Allinge. De melder om et rekordstort antal fremmødte her på Folkemødets 2. år. En stigning fra 10.000 personer i 2011 til 27.000 i år.

Så det er vist ikke fair at holde fast i “folkemords”- betegnelsen, med mindre vi kigger på mediernes formidling. DR1 sendte nyhedsmagasiner fra Bornholm, hvor vi naturligvis godt kunne se, at vi ikke længere er i DR Byen, men rykket ud under åben himmel. TV 2 News sendte fladedækning med klipper og vand som backdrop for partileder-interviews. Aviserne dækkede intenst og fik nyheder ud af politiske udmeldinger. Vi konkluderer i disse dage, at folket deltog i den bornholmske politiske sommerfestival, men hvor var folket i vores dækning?

Folket i journalistikken
Det forekommer mig, at danske medier er ualmindelig konservative i måden at tænke folket ind i journalistikken. Når det går højt, har vi måske en reportage fra nærområdet om postyret før og under Folkemødet. Når det går lavt, er det en voxpop fra tilskuerpladserne foran hovedscenen på Folkemøde-området.

Så har vi dækket folket ind eller hvad?

I både USA og Storbritannien for bare at tage to nationer findes langt mere interessante og nytænkende måder at få folket ind i solid journalistik. CNN USA har opbygget hele live nyhedsprogrammer op omkring interaktivitet med deres seere. De bruger seerne aktivt ved eksempelvis at spørge til deres holdninger omkring lovforslag, politiske forviklinger og etiske dilemmaer. Værten som står for dette segment, kommer ind flere gange under udsendelsen og læser tweets, mails eller viser indsendte videoer frem for seerne. Altid tankevækkende, provokerende, ærlige og kvalificerede bud fra folket.

De tre små grise viser vej
Den britiske avis, The Guardian har nyligt lagt hele deres redaktionelle linje om, så den inkluderer folket fra historiens start til slutning. Da avisen lancerede tiltaget, var det med en drabelig historie, præsenteret som webvideo: Folkeeventyret om den store stygge ulv og de tre små grise. Første billede vi ser, er en stor gryde over et ildsted, hvor det kogende vand skvulper i skvæt over randen. Næste scene er Guardian´s forside med rubrikken “Big Bad Wolf Boiled Alive”. Politiet bryder herefter ind i huset hos de tre små grise og arresterer dem for mordet på den store stygge ulv. Herfra tager historien for alvor fart. Se den her.

The Guardian demonstrerer, hvordan deres læsere aktivt bidrager med holdnings-tweets, ligesom vi ser hos CNN. The Guardian stopper ikke der, men tager partnerskabet mange skridt videre. Deres læsere bidrager aktivt med nye oplysninger, som bringer substantiel journalistik med sig. En sender eksempelvis et billede ind, som sår tvivl om Den Store Stygge Ulv virkelig var så styg, som grisene påstår overfor myndighederne.

Lever i egen boble
Jeg er klar over, at et par danske mediehuse har brugt denne slags open journalism, især når det drejer sig om store journalistiske kampagner. Men hvorfor ikke bruge den folkelige involvering, konsekvent. Hele tiden. Også på et Folkemøde.
Det ville være forfriskende ikke længere at skulle læse artikler i pressen, som sår tvivl om det folkelige i et Folkemøde. Virkeligheden er nærmere, at medierne lever i deres egen boble. Også når den svæver til Allinge i fire dage.