Efterkritiken er skrevet af Mads Kæmsgaard Eberholst, der er journalist og studielektor på RUC.

Hvem var det, der vandt i dag? Efter den danske sejr over Holland var medierne i hvert fald ikke langsomme til at udråbe stjernestatus over det danske mandskab samt berette om Morten Olsens mulige forlængelse af hans indeværende kontrakt.

Lige så flinke som de danske medier i øjeblikket er mod det meste af EM-truppen, på nær en enkelt, lige så slemt har de tidligere behandlet landsholdet, når resultaterne har manglet. Medierne har magt til at skabe fænomener. Her er to fra ugen der gik.

Det er synd for Poulsen
Det var et skuffet dansk mandskab, der kunne indkassere et sidste-minuts nederlag mod Portugal. Det afgørende portugisiske mål blev sat ind efter dårligt forsvarspil. Det føler jeg godt, jeg kan hævde. Jeg har aldrig spillet fodbold, og jeg interesserer mig ikke voldsomt for sport. Men når en forsvarsspiller gør sig smal for at undgå at blive ramt af bolden, så kan selv jeg se, at der er noget galt.

Det kunne to B.T.-journalister også. Kort efter kampen d. 13. juni uploader de to B.T.-journalister på deres Twitter-profiler et billede, hvor den ene står og gør sig smal og efteraber den positur, som Simon Busk Poulsen stod i, da bolden røg i netmaskerne .

Under hashtagget (Twitters svar på emneord) ”#smalsomsimonbuskpoulsen” begynder dette nu langsomt at sprede sig på det sociale netværk.

Nu 'trender' det
Netop ordet netværk er interessant. For journalister kender typisk andre journalister. Kort efter konstaterer en Jyllands-Posten-journalist, at ”nu trender det”, og hurtigt blander andre journalister, bloggere og menigmænd sig i den ny ”trend” på Twitter. En enkelt bruger bemærker faktisk, at ”trenden” er startet og holdt i live af B.T.-journalisterne. Heldigvis for landsholdet var det ikke en trend uden for marginalpublikummet på Twitter endnu. Men det skulle det snart blive.

For dagen efter tager det for alvor fart. Danmarks Radio, hvis journalist også blandede sig på Twitter, bringer en historie om fænomenet.

Kort efter skriver også B.T. en historie om den ny trend (som de altså selv har skabt). Formiddagsavisen opfordrer - på nettet og på Facebook - læserne til selv at indsende deres egne billeder, hvor de gør grin med Simon Poulsen. Og det gør læserne så i sådan en grad, at B.T. ligefrem opretter et galleri med indsendte læserbilleder. Artiklen er i øvrigt delt 784 gange på Facebook i skrivende stund.

Gad vide om Simon Poulsen synes, det er fair, at medierne faciliterer danskernes håneret? Når sådan noget sker, så er det et fænomen, der mest af alt minder om en hetz. Et fænomen, der ikke ville have eksisteret uden medierne selv og som er hjemmehørende i satiren og bagsidens verden - ikke på indlands-siderne. Det er langt under lavmålet for journalistik at skabe fænomener. Man fristes til at sige: Making news.

De må juble hos Apple
Ugen bød også på et andet mediehypet fænomen. Apples årlige WWDC-konference, hvor it-selskabet - udover workshops for udviklere af Apple-software - har for vane at komme med produktlanceringer. I år var ingen undtagelse og bød på nye produkter og massiv mediedækning både før, under og efter.
Apple får generelt megen omtale i de danske medier. Prøv at scrolle ned over en næsten vilkårlig netavis. Der er mindst én artikel om Apple på forsiden – hele tiden.

I vores del af verden er Apple meget udbredt. I mediekredse i særdeleshed er Apple-produkter hvermandseje. Det er de ikke i alle sociale kredse. Og Apple er langt fra lige udbredt på verdensplan, hvor deres markedsandel ikke følger trop med europæiske forhold.

Ikke desto mindre er Apples succes i denne del af verden til dels medieskabt. Og vi skal ikke lede længe efter eksempler på, at Apples produkter får retorisk medvind.

F.eks. kunne Berlingske Business efter WWDC bringe en nyhed, der bærer overskriften: ”Her er produkterne, som Apple er ved at knuse”.

De produkter er blandt andet Google Maps, Dropbox og Office-pakken til Mac. Min overbevisning er, at ikke engang Apples topchef, Tim Cook, tror, at de kan nedlægge hverken Google,
Dropbox eller Microsoft. Men i princippet kan det være ligegyldigt, om jeg tror på det eller ej. For rubrikken og retorikken efterlader ingen tvivl om, at Apple er mægtig, og de andre er truet på forretningen. De er faktisk ”ved at blive knust”. Der er ingen journalistisk begrundelse for dette. Dette er i øvrigt ikke et enestående eksempel. Der er ufattelig mange artikler, hvor Apple-produkter fremhæves som noget, der er bedre end andet og som en forretning, der truer andres.

Det er ren propaganda, og der er kun én vinder. Det er Apple, og jeg sikker på, at de, modsat Simon Poulsen, ikke kan få armene ned.