MediaMatters skrives af Cathrine Gyldensted. Journalist og Master i anvendt positiv psykologi fra University of Pennsylvania, USA.

 
 

Det er med lettelse, at jeg konstaterer, hvordan danske mediehuse nu indfører såkaldte “betalingsmure”, “brugerbetaling” eller “medlemsordninger”. Det var på tide. Tillykke med beslutningen!
Hvad de enkelte medier kalder deres ordninger varierer, men bundlinjen er det samme. Folk skal betale for digitalt indhold.

Omvendt er det med undren, at jeg følger debatten om, hvordan mediehusene har tænkt sig at kratte pengene ind. Skal det være som New York Times, en klippekorts-ordning hvor man efter 10 læste net-artikler skal betale pr. yderligere artikel? Skal det være en klassisk log-in abonnementsordning med betaling af større årlige eller kvartals beløb? Skal der være noget lokkemad i form af gratis afsnit af en artikel, førend det koster? Fælles synes at være, at det skal være mediets helt egen unikke løsning.

Hvorfor denne uvilje til at finde tværgående løsninger? De personer, der tager disse beslutninger på vegne af journalistikkens og mediernes bedre fremtid, glemmer at tage højde for grundlæggende psykologiske aspekter, som styrer menneskelig adfærd. Det hele handler om at gøre, som New York Times gør. Hvilket måske er forståeligt nok set i lyset af, at The Gray Lady på Manhattan har gjort sig langvarige erfaringer med brugerbetaling - og at det går fremad.

To professorer - en teori
Alligevel er det værd at løfte blikket fra New York Times hovedsæde og kigge andre steder hen. Vi er stadig i USA, javel. Men nu hos to forskere. Den ene er Nobelpristageren i økonomi, Daniel Kahneman, professor på Princeton og hans afdøde kollega Amos Tversky fra Stanford. Kahnemans & Tverskys “prospect theory” beskæftiger sig med, hvordan vi mennesker i virkeligheden tager beslutninger.

De interessante pointer i forhold til betalingsmur-debatten kommer her:

? Det at miste 100 dollars giver en følelse af negativitet, der er langt mere intens end følelsen af glæde ved en gevinst på 100 dollars. Det at tabe og miste noget rammer os simpelthen hårdere, end den tilsvarende fornøjelse ved en gevinst gør. Derfor handler det om at mindske folks oplevelse af “tab”. Kunderne skal betale én gang for alle, i en ordning som giver adgang til det hele. Der skal ikke dukke regninger på indhold (nye tab!) op undervejs.

? Forskningen peger på, at mange mindre betalinger ikke er vejen frem. For hver gang oplever folk en smertefuld følelse af tab, uagtet at det samlede beløb måske svarer til, hvad kunderne alligevel betaler for et samlet årligt abonnement. Derfor ville det være klogt for danske medier at samarbejde helt på tværs. I Slovakiet har de fundet ud af det. Det såkaldte Piano Media har lanceret en betalingsservice, som minder om en kabeltv-pakke . For 3-4 euro om måneden får brugerne adgang til materiale fra flere forskellige konkurrerende aviser og magasiner. En ordning som spiller klogt på psykologisk og forretningsmæssig indsigt i forhold til følelse af tab og gevinst. Folk betaler for flere medier samtidig. Det betyder, at brugerne eksempelvis ikke stoppes af Berlingske´s betalingsmur, fordi smerten ved at betale ovre hos Politiken eller Børsen vejer for tungt.

Konkurrence er sundt, men hvis danske medier skal kunne tjene mange penge på nyheder, vil et samarbejde på tværs være intelligent. Gå efter en Kahneman & Tversky-model.