Efterkritikken er skrevet af ph.d. og journalist Jannie Møller Hartley, RUC.

Når man taler med forskere i netjournalistik fra udlandet er de altid meget interesseret i, hvad man kan betegne som ”online-only” medier i Danmark, og man må enten undgå spørgsmålet eller med bøjet nakke indrømme, at vi ikke i Danmark har en underskov af uafhængige medier på nettet, og ej heller en hær af dagsordensættende bloggere til at gø af regering og Folketing, som vi eksempelvis ser det i lande som USA eller Australien. Det positive er, at det er forholdsvist simpelt som forsker at orientere sig i det der trods alt er. Og et par af dem fortjener et par ord i ugens efterkritik.

Hybrid, analog journalistik med journalisten som perfomer
Denne uge bød på en særlig ny opfindelse i dansk journalistik, og det tiltrak for anden gang fulde huse i Skuespilhuset torsdag aften. Zetland live. Med til historien hører en passionsfrugt, og hvad den skulle bruges til under arrangementet og det uheld, der senere indfandt sig på tredje række, vender jeg tilbage til.

Gruppen bag Zetland har lanceret et netmagasin, hvor de udgiver i det såkaldte single-format. ”De er længere end artikler, men kortere end bø-ger, og kan læses på en enkelt eftermiddag eller aften,” lyder beskrivelsen af formatet på Zetland.dk. Men ud over disse journalistiske singler, som kan erhverves for ca. 30 kr. så har Zetland-folket altså også besluttet sig for at udkomme i et noget kortere og anderledes format: Et live-magasin.

Magasinet har både en forside og bagside. Der er mad, kultur, annoncer, reportager og boligstof. Alt sammen opført live af alt fra tegnere til kokke og så naturligvis journalister. Og det fungerede. Som publikum kom man igennem hele følelsesregistret; Man fik historier om orgasmeboksen, hvor man i ren spænding endte helt ud på kanten af stolen. Man blev rørt af et klip fra Mira Jargils dokumentar om hendes mormor og morfars sidste tid sammen. Og man grinede så tårerne rullede ned af kinderne til Minna Camars korte radiodokumentar, hvor hun havde optaget egne natlige udbrud i søvne og kærestens refleksioner over, om det mon var ham, som fik skældud, dér mens hun sov.

Journalistik for journalister
Flere end 20 bidragsydere skabte dyb, tankevækkende journalistisk underholdning og det på omkring en time. Og så kunne man ellers betale den pris for det, man synes man havde råd til i en dertil-indrettede kagedåse, mens champagneboblerne sprang, og journalisterne fejrede sig selv og hinanden. For selvom arrangementet var gratis, for at almenheden også skulle have råd til at komme med, var det som om, at det var journalistik for journalister.

Billetterne var revet væk på otte minutter, så man skal helst kende en journalist for at komme med eller være én af de udvalgte, som får en invitation direkte ind i mailbakken. Både de lange singler og live-formatet er for de indviede. Det er for dem, som virkelig vil noget med journalistikken. Noget andet end det vi får i den daglige nyhedsstrøm vel at mærke. Omvendt viser Zetland-folkene, at man kan vælge en anden vej end den sikre med fast god løn og pension. De tør udforske de journalistiske formater, de tør skrive langt i en tid, hvor alting bliver kortere og kortere. Og de tør udkomme live på en scene i Skuespilhuset for et par hundrede publikummer i en slags analog journalistik kabaret, vi ikke har set før og heller ikke kan gense, da den ikke optages eller på anden vis distribueres efterfølgende.Men det er måske netop disse nye netmagasiners vilkår. Jo smallere mål-gruppe, jo lettere er det at fungere.

Politik i verden og kultur i Danmark
Et andet magasin, vi har fået på nettet, med en formentlig ligeså smal målgruppe som Zetland, er Atlasmag.dk. Her publiceres boguddrag, anmeldelser af kunstudstillinger og læseren kan dykke ned i lange analyser om eksempelvis den afrikanske økonomi eller den udsigterne for at få vedtaget Obamas Sundhedsreform.

Indholdet er velskrevet, ofte langt og en blanding af forskellige genrer, både reportager, essays og analyser. Eneste minus er, i lighed med Zetland, at der er langt mellem udgivelserne, men det er jo til at leve med. I denne uge måtte vi således nøjes med et uddrag af Tomas Espedals Mod Naturen samt en udlands-feature fra Afrika. Men så kan man jo bare grave løs i alt det gamle indhold, som magasinet har udgivet i deres omkring to års levetid.

Til evigt minde om Zetland Live
Tilbage til passionsfrugten - ved ankomsten fik man den afkølede frugt placeret i hånden, og da vi var nået til magasinets sider med mad var det tid til at spise frugten med rundsendte plastikskeer. Desværre nåede skeerne aldrig min række, og da der jo ikke så sjældent skulle klappes havde jeg fået placeret frugten mellem mine knæ. Jeg ved ikke, om det var efter nekrologen eller under indslaget om danskernes hang til at stjæle genstande, der tilhører Staten, ofte kopper og bestik, men i hvert fald kunne jeg konstatere, at når sådan en frugt bliver varm, så begynder den at afgive en blålilla juice. Til evigt minde om Zetland Live har jeg nu et kunstværk i blålilla på min beige-nederdel. Men det var det værd.