Efterkritikken er skrevet af Lise Lyngbye, der er journalist, master i retorik og formidling og journalistisk lektor på Center for Journalistik, SDU.

Da Syddansk Universitet forleden holdt optagelsesprøve for et par hundrede unge med journalistdrømme, bragede journalistisk lektor Karsten Baagøs budskab ud gennem højttalerne:

"I en tid, hvor hvem som helst kan offentliggøre hvad som helst når som helst, og hvor nyheder uafbrudt tikker ind på vore smartphones, tablets og laptops, har vi mere end nogensinde brug for journalister, der ud fra professionelle kriterier kan vælge, fravælge, sortere og prioritere i den uafbrudte nyhedsstrøm."

Efter i fire dage at have forsøgt at følge med i danske mediers dækning af Breivik-sagen i Oslo kan jeg kun give Baagø ret.
Eftersom tv-transmission fra retssagen er forbudt, må man klikke sig ind på en af de mange liveblogs, hvis man vil følge med. Dygtige journalister sidder time efter time i retssalen og spidser ører for at få det hele med og delagtiggøre interesserede læsere i, hvad der sker minut for minut.

Umuligt at sortere
Jeg er fuld af beundring. Ikke alene skal de omsætte norsk til forståeligt dansk på få sekunder – de skal også være på dupperne uafbrudt, så de ikke misser noget. Min respekt!

Men efter at have fulgt livebloggene på forskellige nyheds-sites må jeg indrømme, at jeg meget hurtigt blev træt af at få alt at vide, som fx "Breivik noterer længe på et stykke papir inden han svarer" og den slags.

Sagen er, at selvom journalisterne naturligvis sorterer og prioriterer oplysningerne undervejs, så er det umuligt for dem at vide, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er, før de får det sagte bare en smule på afstand. Så læserne får det hele med. Og kors hvor er det tidskrævende og trættende.

Gennemtygningens værdi
Man bliver så glad når man et andet sted på sitet kan læse et sammendrag af de vigtigste pointer. Måske med en times forsinkelse. Men det er til at bære, i betragtning af hvor meget tid man sparer, og hvor meget mere bekvemt det er, når journalisten har gennemtygget stoffet inden publicering.

Livebloggen er sikkert et super tilbud til dem, der har tid og lyst til at følge med. Det fascinerende ved den er jo – ud over at alt foregår i realtid – at man som læser kan stille spørgsmål og få svar undervejs – og dermed illusionen om en samtale. Imponerende godt klaret af de multitaskende journalister.

Personligt foretrækker jeg altså bare den gennemtænkte, vinklede og redigerede historie.

Breivik hurtigt ude af billedet
I øvrigt er jeg ikke enig med de kritikere, der synes, Breivik-sagen fylder for meget i medierne. Net-medierne vælter sig ganske vist i Breivik. Men det er jo nettets natur – her skriver man det hele, og så kan modtagerne klikke eller lade være. Og hvis man lader være, er der masser af andre historier at forlyste sig med.

Breivik glider for resten hurtigt nedad på siden og må undertiden ligefrem søges frem. Heller ikke tv-nyhederne og de trykte aviser har efter min mening overdrevet Breivik-dækningen. Sagen blev hurtigt flyttet væk fra forsiden af aviserne og toppen af tv-nyhederne.

TV Avisens Mærsk-brøler
En del af æren for det tilfalder nok Mærsk Mc-Kinney Møller, som stjal spaltepladsen et par dage i løbet af ugen. Den historie fik, hvad den kunne bære – og lidt til. I den forbindelse vil jeg uddele en tidsel til TV Avisen 18. april kl. 18.30. Det virker grotesk at se hr. Møller gå rundt i levende live i et indslag, der handler, om hvor og hvornår han skal begraves. Ligesom det heller ikke virker smart at fortælle, at hele kongefamilien skal med til begravelsen, samtidig med at man viser en balkonscene fra Amalienborg, hvor familien står og vinker og smiler. Ikke just respektfuldt over for afdøde!