Debat: Hvor skal grænsen gå mellem et dagblad og et ugeblad?

Allers adm. direktør Pål Thore Krosby er enig i, at mediestøtten skal knyttes til journalistisk substans, men så bør dagblade skære ned på det lette stof.
MediaWatch

 

Debatindlægget er skrevet af Pål Thore Krosby, adm.  direktør for Aller Media.

 

Jeg følger med stor interesse den debat som har fulgt i kølvandet på Mediestøtteudvalgets rapport. Fælles for de fleste synspunkter, der er kommet frem, er at de bekræfter at dagens mediebillede er komplekst, og at rapportens anbefalinger ikke lægger op til en reel fornyelse af støtteordningerne, der tager konsekvensen af den reelle medieudvikling, konkurrencesituationen og de enkelte mediakanalers ændrede rolle i samfundet.

Her er et par eksempler:

Direktør Ebbe Dal i Danske Dagblades Forening har i et af foreningens nyhedsbreve udtalt følgende: ”Ud fra en idealistisk synsvinkel er der samtidig en logik i, at det er substansen i udgivelsen og ikke dens klæder, der afgør subsidiernes niveau.”

Dette er et interessant synspunkt, som jeg for øvrigt altid selv har haft.

Substansen på indholdet i de danske dagblade skal således være afgørende for støttens størrelse. Det kræver at dagbladernes rolle og kravet til dagbladernes substans defineres på print såvel som digitalt. Stofområder som tidligere blev betegnet som ugeblad- og magasinstof, eksempelvis kendiser, interiør, have, rejser, mode, skønhed, mad, sex, samliv, "news for use" etc. vil således måtte begrænses, og stofmixen ændres væsentlig. Alternativt vil de fleste ugeblade- og magasiner også blive berettiget til støtte på et eller andet niveu.

DJ's formand Mogens Bjerregård har også i den senere tid kommet med synspunkter på Mediawatch, som bygger den samme argumentation. Han udtrykker, at det er et indholdskriterium som skal ligge til grund for støtten, baseret på en grad af demokratisk debat og mængden af egenproduceret indhold. Videre mener han at hensigten med støtten skal være at reducere fokus på lønsomhed og øge fokus på demokratiske og publicistiske værdier.

Dette er jeg også enig i. Det er dog den samme konsekvens som her vil gøre sig geldende. Det er at mediernes roller tydeligere skal defineres, og at det kræves klare definitioner af hvad der skal lægges i de begreb Bjerggaard mener er afgørende for støtten.

Hvis dette ikke gøres, bliver hele den nye støtteordning ”same shit, new rapping”, og hele Mediestøtteudvalgets arbejde et spil for galleriet. Det har det hele tiden været en reel fare for da ikke alle store mediegrupper fik være med i udvalget.

Hvis vi skal opretholde og videreudvikle et stærkt og mangfoldigt mediebillede i Danmark med sund konkurrence, bliver støtteordningen nødt til at tage fat i den reelle udvikling. Jeg ser frem til den videre diskussion og afklaring af det som bl.a. skal skille dagblade og ugeblade/magasiner når det ikke er indpakningen, men indholdet som skal være afgørende.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også