Kommentaren er skrevet af tidligere generaldirektør i DR, Christian S. Nissen

Man kan ikke sige, at mediepolitik har spillet nogen synderlig rolle i valgkampen. Ingen omtale i TV-stationernes valgdækning eller i partiernes valgmateriale. Man skal langt ind på deres websider for at finde mere eller mindre bedagede overvejelser og redegørelser. Det er næppe heller spørgsmålet om, hvad der skal ske med DR, TV 2, den statslige støtte til dagbladene og fremtiden for de nye, digitale platforme, der vil komme til at udgøre de sværeste hurdler i disse dages forhandlinger om regeringsgrundlaget.

Sådan er det bare. Bortset fra de tilbagevendende forhandlinger op til de mediepolitiske aftaler hvert fjerde år er og bliver medieområdet ”low politics”, der kun optager branchefolk og en lille håndfuld medieordførere.

Justeringer fra en rødlig regering
Efter torsdagens valg tyder alt på, at det bliver fra S-RV-SF konstellationen, den nye kulturminister udpeges. I så fald kan vi allerede nu danne os et indtryk af den nye regerings mediepolitik. 

I 2010 fremlagde de tre partier deres fælles oplæg op til de mediepolitiske forligsforhandlinger, der som bekendt endte med et smalt forlig (for perioden 2011-2014) med netop de tre partier uden for døren. Derfor har de frie hænder til at lave justeringer. For mere bliver det næppe til. Det er der ikke tradition for i dansk mediepolitik. F.eks. er toget omkring Radio 24syv kørt. Den nye radiostation begynder at sende om halvanden måned, selvom det ikke lige var Mogens Jensens kop te.

Om denne kurs så fastholdes af de tre partier og deres allierede Enhedslisten, er en anden sag. Men ikke meget tyder på, at der vil ske afgørende afvigelser.  

Konsekvenser på medieområdet
Regeringsskiftet får sandsynligvis betydning på disse medieområder:

- En fornyet og stærkere støtte til DR bl.a. med en pristalsreguleret licenstildeling

- Salget/privatiseringen af TV 2 Danmark, der har stået i stampe de seneste år, vil rykke endnu længere ud i en uvis fremtid og måske blive opgivet helt.

- Mindre detaljeringsgrad af public service stationernes programflader og en opretholdelse af deres handlefrihed på internettet.

- Forsøg på at gennemføre en række restriktioner på de kommercielle tv-kanaler, der sender fra England, bl.a. med begrænsning af deres adgang til ”Public Service Puljen”.

- Mere fart på udbredelse af digital radio og en parallel lukning af FM-sendenettet.

- Større plads til TV 2-regionerne. Måske får de deres egen nye landsdækkende tv-kanal.

- En eller anden form for økonomisk støtte til de nye interaktive medier.

Statslig mediestøtte
Men der er også presserende problemer, som en ny, rødlig regering ikke uden videre er klar til at tackle.

Lad mig blot nævne et en reform af hele komplekset af statslig økonomisk støtte til det samlede medieområde på knapt seks milliarder kr. Udfordringen er her, at dagbladene danner så stærk en skjoldvagt omkring den bedagede distributionsstøtte og momsfritagelsen, at det står i vejen for en hjælp til de uafhængige interaktive medier.