"Denne krop er 46 år gammel"

Fotos af den amerikanske skuespiller Courtney Cox iført bikini og pool gik i sidste uge verden rundt og ramte også eb.dk og bt.dk - rubrikken, der var en plakat i et omrejsende cirkus fra for lang tid siden værdigt, stammer fra sidstnævnte.

Og nej, det var ikke billeder eller bar hud, der fik mig til at sukke lidt (og ja, tak gi' mig da bare alle de skønheds- og træningstips, den kan trække) - det var mere den bedagede præmis bag vinklingen: industrisamfundets 40fedfærdig-tankegang ... Selv blandt kvinder, hvis karriere ikke fordrer, at de passer godt på krop og udseende, står skønhed ikke lige frem i modsætningsforhold til 40+ længere. Hverken Susanne Bier eller Helle Thorning ser lige frem fede eller færdige ud - og tak for det.

Bekymringen for at være utidssvarende bør også være den, der nager mediebestyrelser og -direktioner, når det handler om 8. marts-klassikeren: underskuddet af kvindelige topledere.

At medievirksomhederne - og især dagbladene - stadig halter her er et faktum, der dårligere og dårligere matcher mediernes journalistiske selvopfattelse: at være på forkant.

Medierne lever af at afpejle verden af i dag - ikke verden af i går, og den opgave er lettest at løfte med troværdigheden i behold, når virksomheden bag også er i sync med nutiden.

Her nærmer dét at tænke i mangfoldig ledelse sig noget, der er lige så naturligt som at være online, og at kvinder over 40 kan se godt ud. Det ville klæde branchen at spejle det - og måske endda gå foran. Så kan det være, at vi slipper for formynderiske, rigide kvoter og kønspolitisk milimeterdemokrati. Og så kan det være, at vi undgår, at branchen ender som Ekstra Bladets bagside: en gammel, sur, hvid mand, der - sorry to say - ikke sælger billetter. Det kan endda være, at vi kan afskaffe 8. marts som reservat for ligestillingsdebatten. Indtil dag - god kampdag.