Dagens debatindlæg er skrevet af journalist Ulla Danielsen.

Aviser og blade har på det seneste haft travlt med at skrive om hjerneforskeren Milena Penkowa og det ser sort ud for den unge kvinde, der indtil foråret 2010 arbejdede på Panuminstituttet på Københavns Universitet.

Milena Penkowa, der er læge og professor var forskningsleder for en hel afdeling. Nu mistænkes hun både for videnskabelig og økonomisk uredelighed.

Utæt som en si
I foråret bortviste Københavns Universitet forskeren fra sin arbejdsplads og der blev sat lås på døren til hendes laboratorium. Siden har man for nylig kunnet læse i mindst en avis, at Milena Penkowas afdeling er blevet nedlagt. I fredags sagde den unge hjerneforsker – formentlig hårdt presset - sin stilling op.

I nyhedsartikler om sagen afviser ledere på Københavns Universitet at udtale sig. Man henviser til, at det er en personsag. Det rokker imidlertid ikke ved, at Københavns Universitet gennem hele forløbet har været utæt som en si, med det resultat at Milena Penowas navn både er blevet kendt og kompromitteret - uanset om hun siden kendes skyldig eller ej.

Underslæb og navneforbud
Sagen om den yngre kvindes fald fra funklende forskningskomet til en på forhånd dømt ussel bedrager begynder med, at der rettes mistanke om underslæb mod en ikke navngivet person på Københavns Universitet.

Den sag handler om underslæb mod en forening, der har tilknytning til Københavns Universitet. Beløbet er på mindre end 30.000 kroner, og der er navneforbud i sagen.

Ikke desto mindre har navnet på den tiltalte ligget på internettet siden sagens begyndelse. Ifølge Dagens Medicin angiveligt fordi man i det pågældende videnskabelige selskab ikke har haft tilstrækkelige it-kundskaber til at kunne finde ud af at få det fjernet.

Da den verserende sag for nylig blev behandlet i Københavns Byret fremgik det, at den konto, som har været udsat for bedrageri, fungerede som en meget åben kassekredit, som mange havde adgang til. Det fremgik imidlertid også i byretten, at en eller anden fra det videnskabelige selskab havde sendt en mail rundt til samarbejdspartnere i hele Norden om, at der verserer denne sag om underslæb.

Flere anonyme og én tredjehåndskilde
Sagen om Milena Penkowa har beskæftiget mange dagblade samt Dagens Medicin, Universitetsavisen – og ikke mindst WeekendAvisen, som sin højfornemhed til trods hverken holder sig tilbage fra at citere anonyme kilder eller endda en tredjehåndskilde.
WeekendAvisen er også forarget over, at rektor på Københavns Universitet for år tilbage nedsatte et udvalg til at bedømme bedømmerne i en strid om lødigheden af en disputats, som Milena Penkowa var forfatter til.

Men det kan rektor for Københavns Universitet måske have haft sine gode grunde til at gøre?

En historie, som stadig mangler at blive skrevet i sagaen om eliteforskeren Milena Penkowa, er spørgsmålet om, hvorvidt der var inhabilitet i det første bedømmelsesudvalg?

Ud over kanten
Noget tyder også på, at IMK Almene Fond, som har bevilget Milena Penkowa 5.650.000 kroner til hjerneforskning, først er blevet skeptisk med hensyn til hendes pengeforbrug, efter at hun er blevet smudset til af den klat-sag, som Københavns Byret meget vel kan ende med at frifinde hende i.

Universitetsavisen har for nylig skrevet med den brede pensel om Milena Penkowa. I overskriften hedder det: ”Fuld fart frem og ud over kanten.” Man kan ikke ligefrem sige, at dén overskrift hylder princippet om, at enhver er uskyldig indtil det modsatte er bevist.