Indlægget er skrevet af politisk kommentator, Hans Engell.

 Valgkampen er i gang. Vi mangler bare datoen. Det bliver formentlig i april eller maj næste år. Men de politiske partier har allerede for længst gjort sig klar. Inden sommerferien var fotografier af kandidaterne indsamlet, nogle havde endda produceret plakater. Og partiernes landsorganisationer pudsede operationsplanerne af. Både rød og blå blok er helt klar i juli.

Det er vælgerne til gengæld ikke. Ikke på noget tidligere tidspunkt har så mange vælgere været i tvivl om, hvor de vil stemme. Antallet af "ved-ikke" vælgere udgør formentlig mellem 25 og 30 procent af det samlede vælgertal og mange af vælgerne træffer først deres beslutning på vej hen til stemmestederne.

Medierne afgørende
Blandt de mange er især vælgere, der stemte borgerlig-liberalt ved sidste valg i 2007. Denne gruppe er helt afgørende for Lars Løkke og Lene Espersen. Beslutter de denne gang at krydse linjen og stemme S, SF eller R vil flertallet skifte og Helle Thorning blive ny statsminister. Kan Løkke hente størstedelen af denne vælgergruppe tilbage, har han til gengæld en god mulighed for at fastholde regeringsmagten.

Selv om oppositionen i stort set alle målinger er pænt foran VKO-holdet er afstanden alligevel ikke større, end Løkke kan vinde det kommende valg. De mange uafklarede skal overbevises om, at "der er meget på spil", og Løkke ser ikke bare på Venstres mandattab og de konservatives nedsmeltning – men den samlede VKO - LA-blok.

Aldeles afgørende bliver mediernes rolle. De sidste valg er blevet mere og mere mediestyrede – størstedelen af valgkampen udspiller sig i medierne og i de store tv-transmitterede partilederdebatter er der rigtig mange stemmer på spil. Klarer henholdsvis Løkke og Helle sig godt, kan det flytte en håndfuld mandater eller mere.

Inspiration fra Obama
Valget i november 2007 var det valg i danmarkshistorien, hvor politikerne havde flest medieplatforme at operere på og fra. Valget i 2011 bliver endnu mere mediefikseret.

Den udvikling er vi selvsagt ikke alene om. Vi ser det samme i hele det øvrige Vesteuropa og USA, som på mange måder er foran i dag som de altid har været det. Det er bl.a. derfor danske politiske partier har sendt striber af partisekretærer og kampagnefolk til Storbritannien og USA for at lære valgteknik og mediehåndtering under Obama-valget og senest det britiske parlamentsvalg, hvor både konservative, liberale og Labour havde udviklet særdeles spændende, innovative og avancerede mediekampagner.

Denne udvikling er ikke kun uundgåelig på grund af mediernes betydning, men fordi de politiske partiers evne til at mobilisere vælgerne – selv egne - er stærkt reduceret. Kun fire pct. af de danske vælgere er i dag medlemmer af et politisk parti – så det er ikke her, politikerne henter meget nyt eller møder nye mennesker.

Selv kernevælger-laget er ved at smelte ned. Det rammer i denne tid hårdt især Venstre og Konservative, fordi det ikke bare er sandflugtsstemmer, der forsvinder, men vælgere der har stemt borgerlig-liberalt i 40 år.

Færre vælgermøder - mere Facebook
I den kommende valgkamp kommer vi herhjemme til at opleve det samme som i den nylige svenske valgkamp: Rigtig mange vælgere er uafklarede til det sidste. Store vælgervandringer – folk, der har stemt borgerligt sidste gang kan sagtens stemme på SF denne gang, selv om det mest almindelige er, at man ikke skifter helt så voldsomt – men f.eks. fra konservative til Liberal Alliance.

Valgkampen vil spille på alle de klassiske midler som vælgermøder (færre), avisannoncer (færre), masser af netannoncer og webtv (flere), outdoor-aktiviteter (flere), og de sociale medier, Facebook og Twitter, vil denne gang komme til at spille en central rolle. Vi kommer også til at se politikerne stemme dørklokker i stort omfang og partierne vil – i lighed med den amerikanske valgkamp – forsøge at udnytte passive medlemmer og personlige netværk til mobilisering i større omfang.

Hærskarer af journalister
Partilederne fylder rigtig meget og bliver under valgkampen afgørende centrale aktører. Politik handler i dag så meget om personer, at partilederne vil samle den største del af medieinteressen. De vil blive fulgt af hærskarer af journalister hele døgnet og landet rundt.

Der vil blive tænkt taktisk efter alle kunstens regler: Hvor mange gange skal Løkke møde Helle – og hvem har mest fordel af det? Hvis Løkke og Helle er hovedpersonerne, hvordan kommer Villy og Lene så på banen – skal de køre parløb eller er det for farligt (for Lene)?

Hvem vil stille op mod Margrethe Vestager – kan de radikale overhovedet opnå synlighed under en valgkamp – eller bliver de måske et hovedemne pga. uenighed med S-SF? Og hvad med de små partier – kan Liberalt Alliance stå distancen eller bliver Anders Samuelsen for overgearet (for at komme til orde) at han taber mandaterne på gulvet? Får kristendemokraterne overhovedet noget ud af Per Ørums finanslovsforlig med regeringen, så det løfter dem over spærregrænsen?

Massiv mediedækning
Alt dette vil dag for dag blive rapporteret i medierne. De landsdækkende aviser har aldrig haft flere medarbejdere på politik og samfundsstof. Der blogges om politik, så ingen kan følge med i det hele. Folketingets Presseloge er ved at eksplodere i medlemstal og nye medier, der gerne vil være med.

Med TV 2 News og DR's Update som relativt nye aktører i mediehavet under en valgkamp får valgkampen pludselig 24-timers tv-dækning. TV 2 News startede i 2006 og satte tv-mæssig dagsorden ved valget året efter. Men siden har News udviklet sig både journalistisk og teknisk stærkt og vil formentlig kaste langt større ressourcer ind i valgkampdækningen end det sidst var muligt for den relativt nystartede station.

DR gjorde allerede ved valget i 2007 store anstrengelser for at give TV 2 kontant modspil på valgkampens nyhedsflade og især de store partilederdebatter, som DR havde satte alle sejl ind på. DR ville være størst. Satsningen vil denne gang med garanti ikke blive mindre - tværtimod.

For politikerne betyder den massive mediedækning – også regionalt og lokalt – at der skal bruges mange flere kræfter og endnu flere penge på valgkampen. Danske valgkampe er pengemæssigt svulmet voldsomt op gennem de seneste 30 år.

Politisk i live
Men noget kan gøres gratis. Allerede nu er truede folketingspolitikere begyndt at besøge deres kredse i større omfang end normalt, og den stigende interesse for baglandet manifesterer sig også i de mange spørgsmål og forslag i Folketinget, der udspringer af lokale og regionale interesser. Det er nu, man skal vise de hjemlige vælgere, man stadig politisk er i live.

Det var en af grundene til, at MFerne f.eks. i forbindelse med de nylige forsvarsbesparelser ikke ville røre ved kaserner, flyve- og flådestationer. Ingen havde lyst til at gøre vælgerne sure. Tværtimod kunne man f.eks. i de regionale sjællandske medier læse, hvordan den socialdemokratiske ordfører (og muligvis kommende forsvarsminister) John Dyrby Poulsen roste sig af stort set at være den eneste politiker, der havde tænkt på lokale arbejdspladser, da der skulle forhandles forlig. Dyrby er opstillet i en kreds med både stor kaserne og flådestation.

Millioner i net-annoncering
Økonomisk bliver den kommende valgkamp den dyreste nogensinde. De fleste partier har bygget egenkapitalen pænt op, for de ved, der skal bruges millioner. Derfor holdt de også svært på pengene under den kommunale valgkamp i november sidste år – pengene skulle gemmes til folketingsvalget.

Det er ikke længere nok med valgplakater og avisannoncer. I dag satses der millioner f.eks. på annoncering på nettet, hvor SF ved valget i 2007 viste vejen ved at bruge over 80 pct. af det (i øvrigt ret beskedne) valgbudget på bannerannoncer og webtv på de store avisers hjemmesider. Man kunne ikke åbne et site uden at Villy stod og snakkede. Det bliver meget værre denne gang.

Masser af dialogmuligheder
Er denne medialisering så godt eller skidt for demokratiet? Jeg mener overvejende godt. Vælgerne har nemlig aldrig haft lettere ved at få besvaret deres spørgsmål og komme i kontakt med politikerne. Gammeldags vælgermøder havde deres egen charme – også når der blev stillet spørgsmål og debatteret, men ofte blev det for hurtigt og overfladisk.

I dag tilbyder partierne direkte adgang og masser af dialogmuligheder via de sociale medier og deres sites. De vil blive testet på, om de så også lever op til løfterne – om de besvarer folks henvendelser grundigt og troværdigt.

Så glæd jer til valgkampen – den kommer mediemæssigt til at slå alt.