Indlægget er skrevet af chefredaktør på 24timer og redaktionschef på MetroXpress, Susanne Sayers.

Kvindenetværket K2 har opgjort, hvor mange kvindelige ledere, der er på medierne. Tallene er ikke imponerende. Spørgsmålet er, om det er et problem.

Det er det, mener jeg. Ikke fordi absolut lighed og fifty-fifty-fordeling nødvendigvis skal være et mål i sig selv, men fordi det tyder på, at talenter overses, og vores læsere, brugere, seere og lyttere får et verdensbillede, der ganske ofte er mandsdomineret, og dermed heller ikke udnytter hele potentialet for at trække kunderne til.

Men jeg tror, at en del af årsagen skal søges et andet sted, end dér hvor vi sædvanligvis leder efter forklaringen. Den skal søges i laget af nyhedsjournalister og nyhedsredigerende.

Kvinder forsvinder fra nyhedsrummet
Der har været tradition i branchen for, at ledere i nyhedsmedier bliver fundet blandt nyhedsproducenterne. Personligt mener jeg, at man burde rekruttere meget bredere - gode journalister er ikke nødvendigvis gode ledere, men det er en anden historie.

Hvis vi holder os til traditionen, har de synlige nyhedsjournalister stået i forreste række. Og her mangler kvinderne stadig på mange medier. De forsvinder fra nyhedsrummet, når de bliver mødre eller lige efter. Og det gælder både som redigerende og skrivende. På store arbejdspladser forsvinder de typisk over på de magasinlignende tillæg, hvor arbejdstiden er mere stabil end på en nyhedsredaktion.

Kræver opfindsomhed og smidighed
Det er helt unødvendigt. Med de elektroniske muligheder og konstante deadlines, vi har i dag, er der ingen som helst grund til, at vi ikke også kan indrette arbejdstider og arbejdspladser, der gør det muligt at kombinere et liv med nyheder med et liv som småbørnsmor.

Jo, det kræver opfindsomhed, smidighed og kamelslugning fra begge parter. Og på en så relativt lille arbejdsplads som vores kan det nogle gange være svært at finde model, der både virker for medarbejder, ledelsen og ikke mindst medarbejderens kolleger. Men min erfaring er, at det næsten altid lykkes alligevel.

Svag overvægt af kvinder
Hos os er resultatet, at der blandt nyhedsskriverne er en nogenlunde ligelig fordeling. Blandt de redigerende er der en svag overvægt af kvinder. I det ledelseslag, der består af nyhedsredaktører, er de to faste kvinder. Redaktionschefen for metroXpress er en kvinde, chefredaktøren for 24timer er en kvinde. Begge aviser er nyhedsmedier, MetroXpress er landets mest læste, 24timer ligger som regel som nummer tre eller fire.

Og har jeg så glemt mændene? Nej, men de har traditionelt bedre kunnet holde fast i deres nyhedsjobs, når de blev fædre. De har haft et bagland, der gjorde det muligt. Men i øvrigt kommer villigheden til at indrette arbejdspladsen fleksibelt også dem til gode, og hos os har der været mænd på særordninger også.

Opgør med vanetænkningen
Arbejdspladsen får med lidt opgør med vanetænkning mulighed for at holde på særdeles kompetente medarbejdere, der bliver et større lag at rekruttere kommende ledere fra, og vores publikum får nyheder fra et bredere spektrum.
‘
Kvinder hører til i køkkenet’, lyder det nogle gange. Jeg synes, at kvinder hører til i nyhedsrummet. Og så må vi leve med, at vi nogle gange er nødt til at indrette det lidt anderledes. Gevinsten er alt for stor til at lade være.