Debat: TV-marked på kanten af afgrunden

Mediemarkedet er langt under udbud og efterspørgsel - vågn nu op og sæt prop i prisspiralen, opfordrer Jan Andreassen, Discovery Networks Nordic.
Jan Andreassen

Omsætningen i mediebranchen er i Sverige og Danmark styrtdykket i 2009 i forhold til sidste år, og det kan få katastrofale følger. Omsætningen i branchen er ikke engang i nærheden af udbud og efterspørgsel. Fødekæden er udsultet som en ørken uden vand. Det er tid til, at alle stopper op!

I Sverige og Danmark er priserne på tv-kampagner faldet med gennemsnitligt 30 % siden 2008. Her i efteråret har rekordmåneder som september og oktober givet et fald på op mod 50 % i forhold til sidste år for mange medier. Det stopper desværre ikke her. Markedsledere, som eksempelvis TV 2, sænker til næste år priserne med 6-8 %. Det er klart, at dette har konsekvenser som rækker langt ud over den ellers etablerede tankegang omkring udbud og efterspørgsel.

Prisfald ude af proportioner
Følgevirkningerne er katastrofale, efter at priserne på medieprodukter er blevet katalyseret af alle markedsaktørerne - kravet fra annoncørerne om billigere priser og større effekt per investeret krone samt mediebureauernes kamp om at tilfredsstille annoncørernes ønske. En balance som, specielt i Danmark, har skabt en prisreduktion helt ude af proportioner. Dette tilsiges ellers den reducerede medieomsætning.

Effekten er utilsigtet, men ganske klar og den direkte konsekvens er, at alle medier må se deres udgifter til indhold og nylanceringer blive skåret ind til benet. På den korte bane er stramningen sikkert holdbar - men det betyder kun én ting, nemlig at kvaliteten på medierne og mængden af nye initiativer og eksempelvis programmer bliver ringere over for forbrugerne.

Kvalitetsskred
Fødekæden er nem at følge. Medierne får mindre indkomst på deres salg af reklamer og dermed en betydelig mindre økonomi til at reinvestere i fornyelse og kvalitet af deres produkter. Mediebureauerne får mindre provision og må afskedige personale og til sidst lukke. Kunderne får måske mere for deres medie kroner lige nu, men på længere sigt bliver kvaliteten af det, de køber, ringere og effekten af deres reklame udebliver, da forbrugerens opmærksomhed er betydelig forringet.

De tilbagestående spørgsmål er, om forbrugerne er tjent med dette kvalitetsskred i medierne, og hvordan de vil reagere. Det er trods alt tankevækkende, at annoncørerne og bureauerne via deres massive prispres på lang sigt rammer de selvsamme forbrugere, som de ønsker at kommunikere til.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også