Øget fokus på snævre målgrupper, konceptudvikling eller ligefrem populisme truer den frie og dagsordensættende journalistik, bliver der fra tid til anden argumenteret for – også her på pladsen. Som om der skulle være en modsætning i at tænke på læsernes, lytternes og seernes ønsker, behov og interesse og forfølge en relevant journalistisk dagsorden.

Sådan forholder det sig selvfølgelig ikke. I løbet af det seneste år har et par danske medier udmærket sig ved at være både nærværende, kritiske og dagsordensættende.
Men det beror på talrige misforståelser og måske ulyst til at tage ansvar for journalistikken, når mediedebattører hævder, at sommerens mediehittere og populistiske dagsordner er udtænkt af annonce-blodhundes evige jagt på kunder og ussel mammon.

Sommerens hotte medietemaer
Tillad mig at opliste de mest markante og vedholdende mediedagsordner siden midten af juli:

• - Influenza A-epidemi
• - Et muligt forbud mod muskelhunde
• - Burkaforbud.

Groft sagt berører de to sidstnævnte af sommerens tre hotte medietemaer ret få mennsker. Ét hundebid er jo et hundebid for meget. Men hvor mange muskelhunde støder du på i din dagligdag? Og hånden på hjertet: Hvor mange kvinder iført burka har du lige set inden for det seneste år (og hvor mange af dem var til fare for trafiksikkerheden)? Nej, vel!

Begge temaer er lette at have en ligegyldig mening om – uden at vide noget som helst om dem. Begge temaer udtømmes hurtigt for indhold, også selv om man skulle høre til segmentet af kunder, der vedligeholder den intellektuelle kampform med et skud Paradise Hotel.

Den første medielandeplage i sommer omhandlede influenza A. Emnet rummer mange aspekter og kan komme til at berøre rigtig mange mennesker. Bare ikke i juli og august måned, hvor historien var varm, og medierne stod på nakken af hinanden med gode råd om håndvask og afspritning af dørhåndtag. Et landsdækkende dagblad valgte sågar – sikkert uden skelen til segmenter og koncepter - at rydde den halve forside med en nyhedsgrafik om, hvordan man vasker hænder trin for trin – allerede inden sommerferien var slut. Den manglende timing i forhold til læsernes behov grænsede til det komiske.

Skyder forbi
Disse dages store tema handler om statens budget. Med stor sandsynlighed vil indgangen til historierne blive regeringen og oppositionens skænderi om et ufinansieret underskud i milliardklassen. I så fald vil også denne dagsorden udmærke sig ved at ramme plet hos en begrænset skare af redaktører, lederskribenter, politiske journalister samt embedsmænd i statsadministrationen og andre med arbejdsgiverbetalt avisabonnement.

Værdien af en historie om statens budgetunderskud i milliardklassen er for læseren, lytteren og seeren på niveau med et trin-for-trin-kursus i håndvask adskillige måneder før, en epidemi - måske – bryder ud.

Eksemplerne illustrerer, at hverken nichemedier eller bredere orienterede medier er tynget af målgruppetænkning. Nærmest tværimod. Den dybe mening med at understøtte kritisk journalistik i et samfund som vores er netop at sætte borgerne i stand til at træffe kvalificerede valg på egne og samfundets vegne. Det gør vi ikke ved helt konsekvent at skyde hen over hovedet på befolkningen og forfølge vores instinkt, der sikkert som amen i kirken styrer os direkte uden om almindelige menneskers hverdag.

Jeg er grov og generaliserende. Men at forholde sig professionelt til målgrupper, deres viden, livssituation og interesse er en journalistisk disciplin. Så tag dog ansvar for den!