Undskyld, men er der nogen, der kan række mig et forstørrelsesglas, så jeg kan få øje på den, produktudviklingen inden for nyhedsmedierne. Den er da så forsvindende lille, at den næsten ikke er til at se.

Nyhedsformidlingen synes at være ramt af en sær form for konservatisme, nyheder er nyheder classic, skåret over den samme læst og formidlet uden synderlig skelen til, at Google, Facebook, online-tv, gratisaviser - you name it - er væltet ind over os i de seneste ti-femten år.

Lad mig give et eksempel: Tag faktaboksen. Den kom til os i løbet af 90’erne og blev det store dyr i åbenbaringen. Jo, flere faktabokse, man kunne knalde på en artikel, desto mere progressiv var man. Vi skulle splitte artiklerne op, give flere indgange, og hvad var bedre egnet dertil end at fylde alle kedelige fakta over i en boks. Så kunne læseren jo starte der!

Faktaboksen har overlevet. Uden megen tanke for, at Google er kommet til. Aviserne bugner fortsat af fakta, som alle særligt interesserede kan google sig til i løbet af nul komma fem. Dertil kan man diskutere, om et menneske i år 2009, har brug for at få noget som helst splittet op? Er det ikke lige præcis fragmenter, der vælter imod det fra alle sider, og sammenhæng og overblik, det ønsker netop nu?

Redaktører mangler viden
Jeg tror, at problemet er, at alt for få redaktører får sat sig op i helikopteren, jo, måske kommer de derop, men for at flyve, kræves der certifikat, altså grundig viden om alt det, der spiller ind, når sådan et dyr skal sættes i luften.

Redaktørerne mangler den lavpraksis viden, tror jeg. Jo, der afholdes fokusgruppemøder, men ofte følger spørgsmålene et mønster, der går i ring. Deltagerne, der i øvrigt ofte er dinosaurerne blandt brugerne, forholder sig 99 procent af tiden til det eksisterende produkt, hvor det i virkeligheden er nogle helt andre svar, branchen har brug for.

Nemlig, svar på, hvad brugernes og - ikke mindst – de potentielle brugeres medievaner er, og hvordan deres dagligdag forløbet minut for minut, så vi kan tracke nogle af de skift, der sker for øjeblikket. For selv om de er voldsomme, kan de bedst spores på mikroplan. Altså, ved virkeligt at komme tæt på brugerne og forstå deres valg og deres hverdag.

Hvad er det egentlig din målgruppe, vil have? Ved du det, eller kører du og din organisation bare derudaf i den samme gode gamle gennemprøvede rille?

Det dur i hvert fald ikke, hvis man vil klare sig på det nuværende marked. Vi er nødt til at forsøge at finde ud af, hvad det betyder, at læsere og tv-seere nu kan se nyhedsindslag på nettet. Hvad betyder det for deres forventninger til f.eks. aviser og nyhedsudsendelser? Hvordan skal vi forandre os?

Eller hvad betyder det, at alle generiske nyheder kan fås på net, på tekst-tv og i gratisaviser. Hvad vil brugerne så have af en nyhedsudsendelse, en radioavis eller en første sektion. Når jeg læser, ser og hører nyhedsformidling, så virker det ikke en gang, som om man har forholdt sig til denne udvikling endnu. Og den har trods alt stået på i en ti år.

Så kære helikopterpiloter, sidder I bag rattet uden certifikat?