Jubelen ville ingen ende tage, da den spanske storklub Real Madrid i sidste uge greb til lommerne og købte Cristiano Ronaldo for 700 millioner kroner. Den portugisiske boldkunstner har dermed skrevet sig ind i historiebøgerne som den hidtil dyreste fodboldspiller i verden. Ud over den svimlende transfersum kan Ronaldo angiveligt se frem til en løncheck på over 90 millioner kroner om året. Nyheden om Ronaldos klubskifte kom blot få dage efter, at Real Madrid havde punget ud med godt en halv milliard for at få fingre i den brasilianske stjerne Kaká. Dermed spenderede klubben på blot få dage i omegnen af 1,2 milliarder kroner på spillerindkøb. Det er ufattelige summer – selv i fodboldens verden.

At score to verdensstjerner som Ronaldo og Kaká må siges at være et sportsligt scoop, men set fra sidelinjen er der grund til bekymring. Indkøbsfesten kan ikke undgå at påvirke konkurrencen mellem klubberne, og dermed bliver der sat ekstra skub i prisernes himmelflugt. I sidste ende er det de selvsamme fans, som i disse dage falder i svime over Ronaldo og Kakás millionkontrakter, der står tilbage med regningen – og den skal i stigende grad dækkes ind via guldrandede tv-aftaler. Det har vi set med rettighederne til bl.a. Premier League, Champions League og SAS Ligaen, som er nærmest eksploderet i de senere år. Dertil kommer markante prisstigninger på billetter og merchandise. Man må derfor spørge sig selv, om mætningspunktet snart er ved at være nået. Indtil videre er det lykkedes tv-stationer og distributører at justere priserne i takt med de stigende omkostninger til sportsrettigheder. Fans vil have topfodbold og stjerner på skærmen, og de er villige til at betale for det, men hvor hårdt kan prisskruen strammes?

Afsmittende effekt i DK
Træerne gror som bekendt ikke ind i himlen. Eller gør de? Den danske spilleragent Karsten Aabrink vurderer over for Ritzau, at Real Madrids indkøb af Ronaldo og Kaká vil få en afsmittende effekt i Danmark. Ja, han ligefrem håber, at det vil ske. Dermed gør han sig til talsmand for en bekymrende udvikling, som i sidste ende kan vise sig at give bagslag for fodboldklubber over hele verden – også herhjemme. Når seerne før eller senere siger stop, og tv-selskaberne smækker kassen i, vil det tvinge klubber over en bred kam til at vågne op til en ny økonomisk virkelighed.

Når dét er sagt, skal vi også huske at feje for egen dør, for der skal to til en tango. Når vi og andre tv-kanaler ikke for længst er hoppet af karussellen, hænger det primært sammen med den stigende konkurrence på markedet for fodbold-tv. Alene her i Danmark kæmper hele syv kommercielle kanaler nu om fodboldseernes gunst, og til sommer lanceres sågar endnu en underholdningskanal med fodbold.

Som formidler af sport på tv har vi al mulig grund til at ønske det bedste for de mange fodboldklubber, der leverer underholdende og engagerende indhold til vores seere. Men hvis de i deres guldrus glemmer, hvem der giver dem brød på bordet, har de et alvorligt problem. Fodboldens vej fra grønsværen til skærmen sker i et tæt samspil mellem klubber, tv-selskaber og distributører, som alle bidrager til værdikæden og skal have en rimelig bid af kagen for deres arbejde – men i sidste ende er der kun én til at betale for priskrigen: Den almindelige fodboldfan og tv-seer.