MediaWatch

Debat: Traditionelle medier har favoritstatus i politisk orienteringsløb

Traditionelle medier er langt vigtigere end nye digitale kanaler for brugere, der vil orientere sig politisk, skriver head of insights fra IUM, Troels Beck, der her forsøger at indkredse hvorfor.

Lederne af de 13 opstillingsberettigede partier til folketingsvalget mødtes mandag til debat i DR's koncerthus. | Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DEBAT | De traditionelle medier nyder en særlig loyalitet blandt de danskere, der har et godt øje til politik og politiske emner. Det viser en ny udgave af IUM's globale forbruger- og medieundersøgelse Wave X.

Tv, aviser og radio er prioriteret øverst på listen, når danskere med politisk interesse ønsker at tilegne sig viden og hente inspiration om politiske holdninger og emner.

Hele 67 pct. af de politisk interesserede siger, at de går til tv, når de vil vide mere. Men hvorfor er loyaliteten over for tv.mediet egentligt så massiv? Måske er forklaringen, at den politiske tv-dækning er veldisponeret og afbalanceret. Vi får den fra relativt få tv-kanaler – set i internationalt perspektiv – nemlig DR1 og TV 2 godt suppleret af TV 2 News og DR2. I Danmark har vi en relativt stærk public service-tradition.

I Wave X-analysen ser vi samme høje troværdighed til tv, radio og aviser i Sverige, Storbritannien og Norge – modsat eksempelvis Rusland og Grækenland.

Samtidig vælger 58 pct. indhold fra aviserne, når de politisk interesserede vil opsøge politiske emner og skærpe den politiske appetit.  Det 90-årige flow-medie radio vurderes også meget højt blandt politisk nysgerrige med 48 pct. Måske spiller Radio24syv, der dukkede op på FM-båndet for knap otte år siden, en rolle. Siden taleradioen kom til, er lytningen til taleradio øget betragteligt. Læg dertil, at podcasts har udviklet sig til sin egen "radiokategori" de seneste knap ti år.

Derimod bedømmes online-video, som politikerne benytter aktivt ved dette valg, noget lavere. 13 pct. af de politisk interesserede peger på formatet som kilde til information om politik.

Er social media for useriøst?

Wave X-analysen afspejler, at danskere med politisk interesse er i besiddelse af en vis skepsis over for alle digitale medier.

Sociale medier fylder meget, og de bruges af størstedelen af danskerne, men fænomenet er en mindre faktor i denne sammenhæng. 

Nok siger 32 pct., at de studerer politiske meldinger på sociale medier, men spørger man de politisk bevidste danskere, hvilket medie de mener er det mest leveringsdygtige, så svarer kun 7 pct. sociale medier.

Så hvorfor indtager de allestedsnærværende sociale medier en mere tilbagetrukket rolle? Måske vil de politisk interesserede danskere ikke indrømme, når de bliver spurgt, at sociale medier også er en kilde til viden og input. Det kan også være, at dem, der er interesserede i politik, har det som en "seriøs" interesse og derfor primært går til de "seriøse", kuraterede medier.

Andre svar i Wave X-analysen indikerer dog, at man næppe bør afskrive sociale medier som forum for udvekslinger og politisk kampplads. En tredjedel vurderer i analysen, at de har mulighed for at ændre ting i verden, hvis bare de råber højt nok online. Ligeledes vurderes de sociale medier som det bedste platform online, hvis man vil ændre holdninger, 57 pct., dele viden, 57 pct., og følelser, 50 pct.

USA er prøvekanin

Det er måske også værd at bemærke, at den digitale skepsis er mindre i USA, viser analysen. USA er på mange områder en first mover, men det kan tolkes både positivt og negativt. På den ene side oplever vi ikke de nyeste trends og teknologier først. Nye teknologier og udvikling inden for medier er først fremme i USA – og senere i Danmark. Men måske har det den heldige bivirkning, at vi derved kommer på forkant med udviklingen, når vi fra første række kan se konsekvenserne og har mulighed for at afværge de negative konsekvenser af de nyeste teknologier. Amerikanerne, teknologiens avantgarde – og dermed også forsøgskaniner – har ikke denne mulighed.

Det er muligvis forklaringen på, at danske vælgere i dag er lidt skeptiske – altså lidt mere opmærksomme på de sociale mediers ekkokamre, troldehære i Skt. Petersborg og black box-algoritmer, end de amerikanske vælgere var under valgkampen i 2016.

Globalt udsyn

Det overrasker næppe, at der gemmer sig en del generationsforskelle i de nye Wave X-forbrugerdata. Helt generelt retter de unge i Danmark og andre lande omkring os blikket i mange flere retninger, end deres forældre gør. Det gælder alle forhold.

De 16-40 årige danskere med politisk interesse balancerer mere jævnt mellem nye og gamle medier. De unge vægter gamle og nye medietilbud mere ligeværdigt. Digitale medier indtager en langt større rolle for unge, men det er værd at notere sig, at de traditionelle medier – også tv - på ingen måde er afskrevet, når det gælder politisk inspiration.

Endelig spørger Wave X-analysen også ind til emnet på en anden måde: Hvor bliver du politisk påvirket? Til det spørgsmål svarer 24 pct., at det er gennem tv. 20 pct. svarer i samtaler med andre, 19 pct. siger via indhold på aviser – mens kun 3 pct. siger online videoindslag.

Mere fra MediaWatch

Kvinder i metoo-dokumentar kritiserer Politikens beskrivelse af Jes Dorph-sag

Politiken bragte i januar en ensidig og mangelfuld beskrivelse af de sager, Jes Dorph-Petersen blev beskyldt for i advokatundersøgelsen på TV 2, mener de kvinder, som står bag beretningerne. Kritikken "gør indtryk" på Politikens chefredaktør, Anne Mette Svane, som dog står ved den journalistiske behandling.

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs