Danske Medier vil se på om der uddannes for mange journalister

Medieorganisationen mener, at det er på tide at se på, om der optages for mange på landets journalistuddannelser. Dansk Journalistforbund er åben for at tage diskussionen.
"Når vi ser på paletten af muligheder, så er vi også nødt til at overveje, om optaget simpelthen er for stort i forhold til den branche, de skal ud i,” siger Danske Medier-direktør om optaget på landets journalistuddannelser. | Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix
"Når vi ser på paletten af muligheder, så er vi også nødt til at overveje, om optaget simpelthen er for stort i forhold til den branche, de skal ud i,” siger Danske Medier-direktør om optaget på landets journalistuddannelser. | Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix

Efter der igen mangler praktikpladser, og landets medievirksomheder skærer dele af deres medarbejderstab fra for at spare penge, bør branchen se på, om der uddannes for mange journalister til for få arbejdspladser. Det er meldingen fra Danske Mediers adm. direktør, Mads Brandstrup, i et interview med Journalisten.

”Når vi ser på paletten af muligheder, så er vi også nødt til at overveje, om optaget simpelthen er for stort i forhold til den branche, de skal ud i,” siger Mads Brandstrup og kalder den nuværende praktiksituation, hvor der mangler et stort antal pladser, for uholdbar.

Dansk Journalistforbunds næstformand, Allan Boye Thulstrup, fortæller til fagbladet, at forbundet er åben for at tage en drøftelse om, hvorvidt der ”måske bliver uddannet for mange”. 

Han har dog de forbehold, at fordi der ses en stigning i ansøgere om optag på uddannelserne, forventer han ikke, det vil resultere i, at færre søger mod branchen, ligesom han ikke forventer, det vil løse den nuværende situation med mangel på praktikpladser.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også