Lektor opfordrer DR til at revidere regler for fribilletter til politikere

Politikere får tilbudt fribilletter til en lang række koncerter i DR Koncerthuset. Ekstern lektor i offentlig ret mener, DR bør justere ordningen for at beskytte integritet.
DR deler ud af fribilletter til politikere til en lang række arrangementer i DR Koncerthuset. Det kan være problematisk, mener lektor. | Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
DR deler ud af fribilletter til politikere til en lang række arrangementer i DR Koncerthuset. Det kan være problematisk, mener lektor. | Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

DR deler ud af fribilletter til politikere til en lang række arrangementer i DR Koncerthuset, fremgår det af et nyhedsbrev, som DR jævnligt sender ud til politikere i Folketingets Kulturudvalg og medlemmer af Europa-Parlamentet, skriver Politiken.

Men udbuddet af gratis billetter til alt fra koncerter til ”Jul i Ramasjang” kan være problematisk for public service-stationens integritet, og reglerne bør revideres, mener Jesper Olsen, ekstern lektor i offentlig ret og formand for Transparency International Danmark.

”Måske bør man benytte anledningen til at forny traditioner, som stammer fra en tid, hvor man ikke var så opmærksom på disse problematikker,” siger han til Politiken, men tilføjer dog også, at der sagtens kan være faglige arrangementer, som er relevante for politikere at deltage i, eksempelvis DR’s årskavalkader, men det skaber problemer, når DR automatisk tilbyder så bredt et katalog af gratis arrangementer.

Ifølge DR skal der ved fribilletter være tale om et fagligt eller repræsentativt formål, hvilket kan begrundes med, at en politiker vil følge med i kulturområdet eller vise interesse for DR’s aktiviteter. 

”Formidlingen af kultur og kunst er et helt centralt element i DR’s virke, og vi er derfor glade for, at medlemmer af Folketinget og regeringen viser interesse for at opleve DR’s koncerter,” skriver DR’s direktør for strategi og brugere, Lasse Bastkjær Jensen, i et svar til Politiken.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også