MediaWatch

Medier skal rykke sammen på Borgen

Landets mediers christiansborgredaktioner er blevet bedt om at flytte sammen og dele lokaler, fordi der med 12 partier på tinge er brug for at inddrage redaktionslokalerne.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

En lokale-rokade er på trapperne på Christiansborg, hvor Presselogens medlemmer i en mail er blevet orienteret om, at flere redaktioner står til at rykke sammen og dele redaktionslokaler, fordi der er pladsmangel på Borgen. Det skriver Journalisten, der har set mailen.

Blandt andet skal B.T. og Børsen til at dele lokale, ligesom Weekendavisen, Avisen Danmark og Radio4 skal flytte sammen.

Ifølge Presselogens formand, Rikke Gøl Mansø, skyldes det, at der er brug for flere kontorer til sekretariater mm., efter der nu er 12 partier på tinge.

”Folketinget er selvsagt først og fremmest for de folkevalgte. Men med den indskrænkning af lokaler, Presselogen har fået tildelt, vil det principielt varsle et opgør med den 100 år lange tradition med mediernes tilstedeværelse på Christiansborg,” skriver hun i mailen ifølge Journalisten.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Flere historier om mediekoncerners sparerunder, Disneys søsætning af første nordiske produktion og opkøbet af it-medie har alle været med til at præge nyhedshimlen over Mediedanmark i denne uge. Få overblikket her.

Politiken-ledelse nedbringer antallet af fyringer

Fire af de varslede fyringer er nu erstattet med frivillige fratrædelser. Medarbejderne har ”en stærk forventning” om, at de videre forhandlinger vil føre til, at antallet af fyringer ender på nul.

Jyllands-Posten indleder forhandlinger om frivillige fratrædelser

Medarbejderne er vendt tilbage til arbejdet, fordi de oplever, at ledelsen nu åbner for forhandlinger om vilkårene for afskedigelser af seks redaktionelle medarbejdere. Der er indledt individuelle forhandlinger om frivillige fratrædelser, fortæller ansv. chefredaktør Jacob Nybroe.

Poul Madsen trækker sig fra Den Uafhængige

Små tre måneder efter at være tiltrådt som arbejdende bestyrelsesformand og medejer af Den Uafhængige er Poul Madsen stoppet i begge roller. Han fortsætter dog som mediets ”gode ven”.

Jysk Fynske-ledelse genovervejer alle udviklingsprojekter

Mediekoncernens omkostninger stiger med tocifret millionbeløb i 2023, mens indholdssalget er udfordret af inflation og stramme budgetter. Derfor skal alle udviklingsprojekter genevalueres – herunder lokalsatsningen med 24 digitale betalingsmedier, som adm. direktør ikke kan love at holde hånden under.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs