
Mogens Blicher Bjerregård skal ikke længere være formand for det europæiske journalistforbund, EFJ. Det skriver Journalisten.
Hans afløser bliver Maja Sever, en kroatisk journalist, der indledte sin karriere som krigskorrespondent og siden er blevet politisk reporter. Ifølge Journalisten er hun prisbelønnet for sit arbejde og kamp for ligestilling i Kroatien.
Mogens Blicher Bjerregård, der har siddet i spidsen for EFJ siden 2013, har en lang journalistisk karriere bag sig og er tidligere mangeårige formand for Dansk Journalistforbund. Den nye formand er valgt til en periode på tre år.
Mere fra MediaWatch
Producenter glæder sig over droppet aftale men afblæser ikke krise
En rettighedsaftale, som i måneder har betydet stop for udvikling af fiktion til streamingtjenester, blev torsdag forkastet af Create Denmark, og det er et skridt i den rigtige retning. Det mener bl.a. Producentforeningen. Nu pågår individuelle forhandlinger med tjenesterne, men det risikerer at trække ud til efter sommer, lyder det.