Dansk Erhverv: For mange udeståender i medieaftale

Den netop indgående medieaftale rummer ”fine ambitioner for den demokratiske samtale,” lyder det fra Dansk Erhverv, som samtidig ærgrer sig over, at det ikke lykkedes at lande en bred aftale.
Dansk Erhverv ærgrer sig over, at det ikke lykkedes med et bredt forlig i den netop indgåede medieaftale. | Foto: Jens Dresling
Dansk Erhverv ærgrer sig over, at det ikke lykkedes med et bredt forlig i den netop indgåede medieaftale. | Foto: Jens Dresling

Dansk Erhverv ser positivt på de overordnede tiltag i den netop offentliggjorde medieaftale, dog savner man fokus på private aktører, lyder det i en pressemeddelelse.

”Vi er sådan set enige i aftalens ambitioner og intentioner om en god demokratisk samtale, stærke lokale og regionale medier, kvalitetsindhold for børn og unge samt fokus på danske mediers vilkår i forhold til tech-giganter. Vi savner dog, at de danske private medieaktørers vilkår tilgodeses, da de yder væsentlige bidrag til netop de ambitioner,” udtaler Anders Thomsen, markedsdirektør i Dansk Erhverv.

Mere konkret efterlyser Dansk Erhverv en konkurrencedygtig mediebranche, som både består af offentlige og private aktører.

”Derfor skal der være fair vilkår for både offentlige og private aktører på området. Og i forhold til arbejdsforhold skal den danske model respekteres,” lyder det videre fra markedsdirektøren.

Ifølge meddelelsen kalder Anders Thomsen det ”bekymrende,” at aftaleparterne har taget initiativ til at regulere arbejdsvilkårene i mediebranchen, da det er i strid med den danske model, fremgår det.

Overblik: Hovedpunkterne i det nye medieforlig

Hos Dansk Erhverv er man desuden ærgerlig over, at det ikke lykkedes at lande et bredt forlig henover midten, da det ville have styrket politikernes ønsker for danske medier.

”Vi glæder os dog over, at der med aftalen lægges op til, at nogle at de særligt komplicerede områder skal drøftes nærmere, så vi får afdækket, hvordan vi bedst muligt indfrier aftalens ambitioner og aktørerne i branchens behov,” lyder det fra Anders Thomsen, der ikke præciserer, hvilke ”særligt komplicerede områder,” han henviser til.

24syv mister sendetilladelse - chefredaktør kalder det en ”mediepolitisk tragedie”

DR tilfreds med ny medieaftale - det giver arbejdsro

Ærgrelse over udsigt til smalt medieforlig

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også