DEBAT |

Den 28. februar 2006 anlagde Viasat (i dag Nordic Entertainment Group - Nent, red.) sag mod staten og TV 2. Sagen havde tre påstande:

1. At TV 2 havde skadet Viasat ved at misbruge sin dominerende stilling på tv-reklamemarkedet.
2. At staten havde give ulovlig statsstøtte til TV 2.
3. I december 2011 fremsatte Viasat som led i sagen et erstatningskrav mod staten, fordi staten havde forvredet markedsbetingelserne ved at give ulovlig statsstøtte til TV 2.

Efter forliget den 31. marts 2022 med TV 2 i det første spørgsmål om misbrugs af dominerende stilling hævede Nent hele sagen.

Det var herefter den almindelige mening, både hos TV 2, Nent og MediaWatch, at nu var det slut med EU-sagerne. TV 2’s ledelse kunne ånde lettet op. “Et åg blev lettet fra TV 2’s skuldre”, udtalte Jimmy Maymann, formanden for TV 2’s bestyrelse.

Staten har overtrådt traktat

Men er det nu rigtigt?

I den første sag var påstanden, at TV 2 skulle betale erstatning til Nent for misbrug af dominerende stilling. I den anden, at staten skulle tilbagesøge den uberettiget fordel, som TV 2 havde fået via den ulovlige statsstøtte. Og i den tredje, at staten skulle betale erstatning til Nent for markedsforvridningerne.

I den første og den tredje sag handler det altså om, at Nent skal have erstatning for den skade, TV 2’s og statens handlinger har påført Nent. Men hvad handler den anden sag om?

Den handler om, at staten har overtrådt en artikel i TEUF-traktaten (Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, red.), nemlig artikel 108, stk. 3, der siger, at en stat ikke må give statsstøtte til en virksomhed, før Kommissionen har godkendt det i en endelige afgørelse. Denne sag angår ikke Nent på anden måde end, at Nent havde anlagt den for at tvinge staten til at opfylde sine forpligtelser til at overholde TEUF-traktaten. Den skade, Nent var påført, blev afhandlet i den tredje sag.

Forpligtet til at neutralisere støtte

Spørgsmålet er da, om Nents forlig med TV 2 også betyder, at statens forpligtigelse til at neutralisere effekten af den ulovlige støtte bortfalder.

Mit svar er nej. Nent kan ikke fratage staten dens forpligtelse. Og årsagen hertil er en dom fra EU-domstolen i marts 2019 (C-349/15 Eesti Pagar). Sagen angik de forpligtelser, en medlemsstat har, når den opdager, at den har givet en virksomhed ulovlig statsstøtte, fordi støtten ikke i forvejen var anmeldt og godkendt af EU-Kommissionen.

Domstolen dømte, at når en offentlig myndighed konstaterer, at den har givet ulovlig statsstøtte, skal den på eget initiativ tilbagesøge den ulovligt tildelte støtte. Det er altså ikke nødvendigt, at en konkurrent anlægger en sag, således som Viasat havde gjort det.

Dette må betyde, at selv om Viasat har hævet sagen, og selv om der i denne indgik det krav, at staten skulle tilbagesøge ulovlighedsrenter fra TV 2, fritager dette ikke staten for at gennemføre tilbagesøgningen. Den forpligtelse kan Nent ikke stoppe ved at droppe sit sagsanlæg. Tilbagesøgningen foretages nemlig ikke af hensyn til Nent, men af hensyn til Danmarks overholdelse af TEUF-traktaten og for at respektere princippet om loyalt samarbejde mellem Unionen og medlemsstaterne (TEU-traktatens artikel 4, stk. 3).

Kan være traktatbrud

Staten kan derfor ikke undslå sig for at opkræve ulovlighedsrenter fra TV 2. Det spiller i denne sammenhæng ingen rolle, at støtten er forenelig med traktaten, eller at staten senere kan (og måske også vil) tilføre TV 2 ny kapital, så TV 2 kan fortsætte driften og opfylde sine forpligtelser til at levere public service-broadcasting.

Staten kan som ejer have ønske om at drive et TV 2 og derfor tilføre ny kapital. Men staten kan som offentlig myndighed ikke undlade at gennemføre tilbagesøgningen, fordi den som ejer ikke ønsker dette.

Staten skal derfor på eget initiativ gennemføre tilbagesøgningen, dvs. sikre at TV 2 betaler ulovlighedsrenter til staten. Ellers er det traktatbrud.