En ny bestemmelse i den kommende lov om beskyttelse af whistleblowere risikerer at føre til fuldstændig mørklægning af de indberettede sager, siger juraprofessor Michael Gøtze og jurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen til Berlingske.

Bl.a. tilskriver en bestemmelse i loven, at de personer, som modtager indberetningerne i ordningen, får absolut tavshedspligt om sagernes indhold.

"Det kan på grund af de strenge regler om tavshedspligt og sikring af whistlebloweres anonymitet risikere at blive en mørklægningsøvelse og blindgyde snarere end et reelt klagesystem. Udadtil vil det se godt ud, at du har en whistleblowerordning. Men i mange af sagerne vil du ikke kunne komme ret langt, når du ikke må høre den anklagede part, og sagerne vil i hvert fald ikke kunne nå ud i offentligheden," siger Michael Gøtze til avisen.

Ifølge Oluf Jørgensen bliver både offentlighedsloven og miljøoplysningsloven sat ud af kraft, når det gælder sager, der indberettes via whistleblowerordningen.

Berlingske har forgæves forsøgt at indhente en kommentar om risikoen for mørklægning fra justitsminister Nick Hækkerup (S), som er på ferie.

Forslaget om en ny wlov om beskyttelse af whistleblowere blev fremsat af Justitsministeriet i begyndelsen af året og blev vedtaget i slutningen af juni. Loven træder i kraft 17. december.