Radikale Venstre henter ny pressechef med rødder i tech- og mediebranche

Den nye pressechef i Radikale Venstre kommer fra en nylig udstationering som seniorrådgiver for den danske tech-ambassadør i det amerikanske tech-mekka i Californien.
Jens Jørgen Madsen kommer til at stå i spidsen for Radikale Venstres kommunikative opgaver. | Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix
Jens Jørgen Madsen kommer til at stå i spidsen for Radikale Venstres kommunikative opgaver. | Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix

Radikale Venstre har fundet partiets nye pressechef i skikkelse af Jens Jørgen Madsen. Det skriver partiet i en pressemeddelelse.

Jens Jørgen Madsen kom i februar hjem fra en flerårig udstationering som Senior Tech Advisor for den danske teknologiambassadør, der huserer i Silicon Valley i USA.

Han har desuden flere årtiers erfaring fra danske medier og har bl.a. arbejdet på Berlingskes Christiansborg-redaktion, og været digital redaktør på avisen, hvor han også blev sat i spidsen for avisens nu lukkede Politiko-projekt. Hans redaktionelle erfaring tæller også en redaktørstilling for det politiske medie Mandag Morgen i 2016-2018 såvel som næsten fem år som webredaktør på forbundsbladet Journalisten.

De sidste fem måneder har Jens Jørgen Madsen været direktør i sit eget konsulentbureau, JJ Communications. Han tiltræder stillingen, der var ubesat, d. 1. august og afløser i jobbet Asbjørn Lindsø, der stoppede i foråret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også