MediaWatch

Kulturministerie indkalder forstærkninger på grund af arbejdspres

Arbejdspresset i Kulturministeriet, der som andre ministerier har oplevet en ophobning af sager som følge af coronakrisen, er så stort, at et ekstra hold af hænder er kaldt til.

Foto: Emil Helms

Kulturministeriets godt 100 medarbejdere har i januar fået hjælp fra yderligere 12 ansatte fra andre ministerier på grund af ophobningen af sager. Det skriver Politiken i dagens avis.

Kulturministeriet er et af de ministerier, hvor en lang række erhverv har været hårdt ramt af coronakrisen, og det har skabt en større arbejdsbyrde for ministeriets ansatte.

"Det er rigtig alvorligt, og det har været helt skrækkeligt også som leder herinde. Ligesom alle mulige andre har folk været hjemsendt meget af tiden, og det er bare sværere at fornemme, hvordan folk har det via en skærm(...). Men vi er i en bedre situation nu og begynder igen at komme mere på forkant med tingene, selv om det stadig er hektisk," siger kulturminister Joy Mogensen (S) til Politiken.

Tidligere på ugen meddelte ministeriets chef for politik og kommunikation, Michael Dahl Nielsen, at han havde valgt at forlade sin stilling bl.a. på grund af arbejdspresset.

"Det sidste år i Kulturministeriet har været vanvittigt. Ministeriet blev til et Corona-ministerie. Jeg har arbejdet som en gal. Dag, nat, i weekender og ferier. Og nu hænger det ikke sammen mere," skrev Michael Dahl Nielsen i et opslag om sin opsigelse på Linkedin.

Mere fra MediaWatch

Joy Mogensen: Vi vil gå et skridt længere end EU kræver

Kulturminister Joy Mogensen (S) fortæller, hun vil give danske medier mulighed for kollektive forhandlinger med techkoncerner om betaling for indhold i podcasten Indslag, hvor hun også forklarer "misforståelse" om brug af hyperlink.

Nye Medier: Vi bliver overset i debatten om tech-betaling

For en række nye digitale medier er Google og Facebook en hjælp til at blive hørt og set, lyder det fra foreningen Nye Medier, der frygter, at et krav om betaling fra techplatforme til medierne, som de store mediehuse presser på for, kan ramme dem.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs