MediaWatch

De Radikale vil skille kulturministeriet i flere dele

Regeringens indsats for kulturen er ikke tilfredsstillende, mener R. Derfor vil partiet skille ministerie ad.

Foto: Jens Dresling

De Radikale mener ikke, at Socialdemokratiet har en klar vision for, hvad der skal ske på kunst- og kulturområdet. Derfor foreslår partiet at skille kulturministeriet ad.

Det fremgår af en fælles kronik skrevet af kulturordfører Zenia Stampe (R), Jens Rohde (R) og tidligere kulturminister Marianne Jelved (R) i Berlingske.

Forslaget indebærer, at der skal oprettes et selvstændigt kunstministerium og et selvstændigt idrætsministerium. Folkeoplysningen skal flyttes til undervisningsministeriet, mens mediepolitikken skal være i statsministeriet.

De Radikale kommer med forslaget, fordi de har mistet tålmodigheden med regeringen, siger Zenia Stampe (R) til Ritzau.

"Det her er et forsøg på at lokke en kulturpolitik ud af socialdemokratiet. Vi har ventet over et år på at finde ud af, hvad den socialdemokratiske kulturpolitik er, og vi er bange for, der ikke kommer noget, hvis vi ikke udfordrer dem mere direkte."

"Der mangler passion og prioritering af både kunsten og idrætten," siger hun.

Socialdemokratiet har tidligere argumenteret for, at partiet mener, der er lige så meget kultur i håndbold som i teater.

Men det, mener Zenia Stampe, ikke giver mening.

"Jeg synes, det bliver en undskyldning for ikke at have en politik på nogen af områderne. Så rører man bare det hele rundt i samme gryde, og så bliver resultatet, at ingen af delene prioriteres."

"Begge dele er kultur. Men kunst er kunst og sport er sport," siger hun.

Zenia Stampe forventer ikke, at kulturministeriet bliver skilt ad, men hun håber, at De Radikales forslag kan rykke ved regeringens opfattelse af kunst og idræt.

"Vi prøver bare at sige til regeringen "Kommer der noget - eller bliver vi virkelig nødt til at oprette et kunstministerie for at få kunstpolitik og et sportsministerie for at få sportspolitik?"

Det er i sidste ende statsminister Mette Frederiksen (S), som beslutter om ministerier skal ændres.

Mere fra MediaWatch

B.T.'s fejlskud bekymrer ikke brancheorganisation

Direktør for Danske Medier ser B.T.’s investeringslyst som et sundhedstegn, selv om storbyeventyret kuldsejlede på under et år. Det er dog nødvendigt at knække koden til de lokale og digitale læsere, mener han.

Briefing: Ugen i mediebranchen

B.T. lukker printavisen, cityredaktionerne nedlægges og chefredaktør Jonas Kuld Rathje stopper, Bog & Idé barsler med streamingtjeneste, og DR gentænker kulturdækningen. Det har været en travl uge i Mediedanmark, men du får overblikket over de vigtigste historier lige her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs