Kulturaktører foreslår genåbningsmodel hen over 12 måneder

Så længe der er restriktioner på afholdelse af kulturarrangementer, bør der gives kompensation til eksempelvis biografer, teatre og koncertarrangører, lyder et forslag fra brancheforeninger.
Foto: Kristian Sæderup/Ritzau Scanpix
Foto: Kristian Sæderup/Ritzau Scanpix

Der er brug for en genåbningsplan for kulturarrangører, som rækker et år frem i tiden, lyder det i en kronik i Jyllands-Posten, som direktørerne for Dansk Live, Dansk Teater, Danske Biografer og Danske Koncert- og Kulturhuse har skrevet.

Nogle kulturarrangementer var blandt de dele af samfundets aktiviteter, som blev aftalt i den udvidede genåbning af landet i sidste uge. Men selvom eksempelvis biografer og teatre må åbne igen, så er der fortsat restriktioner på, eksempelvis hvor mange mennesker der må lukkes ind til arrangementerne.

"Vi ønsker os en model, der kompenserer for de tabte egenindtægter for kulturens institutioner i den periode, hvor vi fortsat er pålagt coronarelaterede indskrænkninger og restriktioner. Det skal være en støttepakke, der på helt ordentlige og gennemsigtige vilkår bidrager til de trængte teater-, kultur-, biograf- og musiksteder," lyder der i kronikken, hvor der foreslås en genåbningsmodel med en varighed på 12 måneder.

"Den sikrer kunstnernes arbejdspladser og skaleres automatisk op eller ned, alt efter hvor mange indtægter det er muligt for kulturen selv at tjene. Konkret peger vi på, at man sammenligner med et gennemsnit af tilsvarende perioder tre år tilbage, men udformningen er vi naturligvis klar til at gå i dialog om."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også